Lev på polsk med Nasiona

Forleden aften kunne du på DR1 i magasinet Penge høre om hvordan de store supermarkedskæder modtager kampagnehjælp når de køber bestemte varer. Producenterne hænger simpelthen penge i rumpen på smør, mælk, kaffe, vin og alle de andre discount tilbud vi dagligt bombarderes med. Nogle, bl.a. forbrugerrådet, mener, at det er en af grundene til at de danske detailpriser ligger op mod 10 % højere end i nabolandene.

Da vi jævnligt rejser kender vi godt til det med at priserne generelt er lavere hos vore naboer end de er her i landet. Derfor er der rigtig mange varer hvor jeg altid tjekker prisen i Tyskland, Sverige eller England før jeg køber ind. USA og andre lande uden for EU, er jeg holdt op med at handle i, da told og moms er uforudsigelige størrelser, som kan ødelægge enhver god handel med en kineser eller amerikaner.

De urimelig høje priser ser vi også når det gælder frø, planter og udstyr til haven. Specielt frø har jeg ofte købt i Sverige og England, men i de senere år er priserne på frø fra disse lande også blevet meget høje. Derfor prøvede jeg for sjov at finde alternativer. Og mit valg faldt på Polen.

 Uden at kunne et eneste ord på polsk, gik jeg i gang med at finde internetbaserede frøbutikker fra Polen. Det er ikke så svært som det lyder. Google har en fantastisk service, kaldet "google translate", som kan oversætte mellem forskellige sprog. Mit første bekendtskab på polsk blev "Nasiona", det polske ord for frø. Ved at søge fra den polske google (www.google.pl) var det forholdsvis nemt at finde forskellige butikker, hvor priserne kunne tjekkes ud. Og frø fra Polen er generelt billigere end i Danmark, Sverige, Tyskland og England.

Jeg endte med at bestille frø fra Oleander.
Oleander er navnet på en polsk internethandel med et pænt udvalg af frø. Priserne var så lave, at jeg gik helt amok en sen aftentime og bestilte hele butikken. Jeg betalte straks over nettet med min Paypal konto. Så gik jeg  i seng og drømte sødt om alle de mange frø. Næste morgen var jeg igen inde på hjemmesiden for at læse lidt mere om alle de forskellige planter jeg havde købt frø til - med lidt læsehjælp fra google-translate. Da viste det sig, at jeg havde misforstået en hel del. Nogle af de priser jeg troede var for en hel pose frø, var i stedet prisen på et enkelt frø. Og det giver jo ingen mening at købe et enkelt frø af 50 forskellige planter.

Heldigvis forstår de engelsk hos Oleander. Jeg sendte en mail og fik hurtigt svar. Vi blev enige om, at de skulle sende mig frø til nogle af de planter på min bestilling, som var lettest at håndtere og i en mængde så det svarede til det beløb jeg havde indbetalt.

Betagende Nasiona - frø fra Polen.

I dag ankom frøene med posten.Gennemsnitsprisen for frøene endte med at være omkring syv kroner pr. pose/portion. Mange af de frø jeg har modtaget, ville koste mellem 20kr og 30kr, hvis de var købt hos Impecta eller Thomson and Morgan, som er de to frøbutikker jeg har handlet mest med gennem tiden. Nu er jeg spændt på, om spireprocenten er på højde med de frø jeg har købt hos Impecta og T&M.

Da jeg tjekkede priser i dag, for at se hvor meget jeg havde sparet, faldt jeg over en dansk frøhandel med lave priser. Butikken hedder ganske enkelt Lavpris frø. Priserne hos Lavpris frø er på niveau med frøene fra Polen. Men udvalget hos Oleander er større. Alt i alt har jeg gjort en god handel, og jeg kan glæde fruen med at have sparet mere end 50%.

Google translate mestrer mange sprog - næste gang kan det være at jeg køber frø fra Rumænien, Litauen eller Portugal. Eller måske skulle jeg vove mig uden for EU og købe frø fra Vietnam, Thailand eller Korea.

PS. Som en bonus, har jeg lært en ny måde at folde frøposer på. De frø jeg købte i løssalg, er leveret i nogle meget fikse og praktiske hjemmefoldede poser. Opskriften følger i et senere indlæg.

Snydt - igen

I år har jeg snydt den mørke tid. November og december bliver tilbragt i tropiske haver på Sri Lanka. Og det er noget ganske andet end at trækkes med korte dage, kulde, regn, slud og sne.
Men jeg bliver også snydt.

Skorpion holdt i kort sno

Mens jeg går stille og roligt i en botanisk have og fotograferer, bliver jeg antastet af en mand, der vil vise mig noget. Han folder et blad ud, og der sidder en kæmpe skorpion. Den er bundet med en stump snor, der er ført gennem et hul i bladet. Det ser jeg dog ikke før jeg studerer de fotos jeg tager af kræet. Da jeg er færdig med at fotografere, beder manden om penge - det burde jeg have indset, før jeg gik i dialog med ham. Han fik sine penge, og jeg følte mig snydt.

Samme historie har gentaget sig flere gange.

Nogle gange er disse servicemindede personager slet ikke til at slippe af med. De er præcis som telefonsælgere. De bliver ved og ved, selvom om du tydeligt har gjort opmærksom på, at du ikke har brug for den tilbudte service.
F.eks. da jeg skal se et vandfald - en tydeligvis meget fattig mand følger mig på to meters afstand og han er slet ikke til at slippe af med. Ok, han har da peget et par planter ud for mig, så jeg giver ham en dollar. Han kigger på den og og tilkendegiver, at han vil have lokale penge. Fint, jeg finder en seddel som svarer til beløbet frem og tilbyder at bytte. Han tager sedlen, men da jeg rækker hånden frem for at modtage den ubrugelige dollar, er manden væk! Keep the change. Snydt igen.

Men jeg kan også snyde. F.eks. går der nogle gange sport i at holde en telefonsælger beskæftiget så længe som mulig, uden på noget tidspunkt at vise egentlig interesse for produktet. Min rekord er 12 min. - slå den! Samme taktik brugte jeg i den botaniske haves orkidehus. Her stod selvfølgelig også et par plattenslagere, som pegede de orkideer ud som duftede eller som havde særlige navne. Hver gang de pegede en orkide ud, tog jeg billeder af den. Og viste dem billedet - så stod vi lige. Og i den sidste ende tilbragte jeg så lang tid i orkidehuset, at de til sidst opgav mig. Det var ellers tydeligt, at de skiftedes til at våge over mig, så de kunne afkræve mig nogle dollars, når jeg forlod huset.

Den botaniske have er et yndet sted for turtelduer. Der var flere hundrede par. Parkbetjentene prøver at jage dem væk,  fordi børn og andre uskyldige  ikke må se de unge par holde i hånden. Men de var oppe imod stærkere kræfter end de kunne magte. Gid betjentene brugte tid på plattenslagerne i stedet for.

Den botaniske have, som ligger lidt uden for Kandy i det centrale højland, er ellers et besøg værd. Det er regntid nu, så der er ikke så mange blomster, som senere på sæsonen. Men hvilken frodighed. Og som nævnt, tilbragte jeg lang tid i orkidehuset - jeg har aldrig set så mange forskellige orkideer på et sted. Godt nok vidste jeg at orkidefamilien er den mest artrige af alle plantefamilierne, men alligevel - så mange og så forskellige.

Resten af historien får I som billeder. Og -November, december, telefonsælgere og plattenslagere - vogt jer for Bergmann kan også snyde.

En plattenslager tilbød at skræmme de flyvende hunde, hvilket jeg selvfølgelig afslog.

Nogle af hundene fløj en rundtur uden at være skræmt af  plattenslageren.

 Herunder nogle af de flotte orkideer. Een af dem bliver kaldt skorpionen (fortalte en af plattenslagere). Gæt selv hvilken.

Orkideer er også en slags plattenslagere. Ikke nok med at de nasser på en eller flere værtsplanter, de lokker også bestøvende insekter til ved at ligne insekter. Mangen en potent hansommerfugl må føle sig snydt, når den har bedækket et orkide i den tro, at det var en ung smuk sommerfuglemø. Her et kig langt ned i halsen på en orkide.

Brudte løfter

Jeg føler mig svigtet!

Få dage fra nu venter november måned - den måned hvor havefolk bør gøre status over året som gik, og hvor planlægningen af næste haveår helst skal begynde at tage form. Haveplanen skal gerne være klar til den første januar - præcis som finansloven. Frøkatalogerne kommer meget snart.

Når jeg gør status over dette år, må jeg sige, at jeg føler mig svigtet - af sommeren. Året startede med det dejligste forår i mange år. Men sommeren - den diskvalificerede simpelthen forårets løfte om en rig og blomstrende sommer.

I stedet for masser af sol, varme og vækst. fik vi skybrud, kulde og stilstand. Straks forårets løfter skulle indfris i juni, blev mine valgflæskfede drømme om en dejlig sommer brutalt svigtet.

Mine mange nye stauder, dyrket fra frø, gik fuldstændig i stå, som var det et kriseramt boligmarked. De mest varmekrævende er knapt udviklet nok til at modstå en vinterlig krise. Får vi det tredie vinterkollaps i træk, må jeg forudse at mange af de stauder, der på nuværende tidspunk skulle have vokset sig store, stærke og  bæredygtige, vil bukke under.

Efteråret har i nogen grad kompenseret for den kriseramte sommer. Det blomsterflor, der skulle have udviklet sig allerede i august, har taget revanche, så haven lige nu kan byde på flere forskellige blomster end normalt på denne tid.

Nu er det ikke alle nye drømme og ideer, der blev skyllet væk af voldsomme skybrud. På trods af de mange svigt, er der flere tiltag fra dette haveår, der har vist sig bæredygtige. Her blot et par eksempler på ideer, som har gjort hverdagen bedre:

Bambuspinde sat i krydsflet gør det meget nemmere at klippe græsset op mod staudebedet - fruen er glad, for græsslåning er hendes job.

 

Bænke i knæhøjde hele vejen rundt i drivhuset- manden er glad, for nu skal han ikke bukke sig når planterne skal nurses. Samtidig er fruen glad - rodet er gemt væk under bænkene.

Jeg håber i den grad at næste sommer bliver bedre - der må gerne være være færre løfterige dage i foråret og lidt flere bundsolide sommerdage i juni, juli og august.

Efterårslys

Sikke nogle dejlige sommerdage vi fik her i starten af oktober og slutningen af september. Tænk, sidste fredag sad vi ude med tændte stearinlys og spiste med vores gæster til langt ud på aftenen. Vi nænnede ikke at gå inden døre.
Lyset på denne årstid er fantastisk - når vi altså får lov at se det mellem de våde fronter, der driver ind fra vest. I weekenden brugte jeg dette lys til at fotografere. Lidt hen på eftermiddagen bliver lyset i vores have filtreret gennem træer og buske, så der er små solstråler, der rammer blomsterne i haven. Der er så stor forskel mellem lyset i solpletterne og i omgivelserne, at det næsten er som om, der er sat spot på.
Til de teknisk interesserede, kan jeg oplyse, at jeg brugte en 200 mm tele med blænde på mellem 2,8 og 4. Pga. kombinationen af tele og blænde, er der en meget lille dybdeskarphed.
Men nok skriverier - nu til en af efterårets solstråle historier:

Verbena bonariensis, kæmpejernurt

Høstanemone

Scarbiose,  Beaujolais Bonnets

 Cosmos, Stolt kavaler

Dolichos Lablab 'Ruby Moon', Hyacintbønne

Bergman rose

Lathyrus

Digitalis Pam's Split

Dahlia Pompone, pompon geogine

Dahlia variabilis, kaktus geogine

Kender ikke navnet. Bruges til farvning af uld.

Banan

Gyldenlak

Høstanemone

Lathyrus

Solhat

Paradisæble

Det lette valg

Det er godt med et valg. Det gælder folketingsvalg såvel som havevalg.

Samme dag som valget blev udskrevet, startede jeg et nyt haveprojekt. Jeg overtog en forsømt kolonihave på 250 kvadratmeter. Så fremover skal jeg dagligt vælge hvilken have, der skal have min gunst - gamle Bergmanns Have eller kolonihaven.

Fruen er ikke begejstret - hun tror jeg er blevet gal. Men et godt partnerskab tåler nok lidt uenighed. Og når først grøntsager, frugt og blomster kan høstes i store mængder mildnes hun nok.

Kolonihaven er forsømt, som var det en folkeskole eller et hospital. Det bare at smøge ærmerne op og tage fat.


Nu kunne jeg passende leje en stor fræser og vende op og ned på hele herligheden. Men med tiden har jeg gjort den erfaring, at det langt fra er en god ide at at rode alt for meget i jorden. I stedet lader jeg naturen selv gøre jorden klar til dyrkning. Når et nyt område skal indgå i produktionen, bliver det brugt som samleplads for alt haveaffald i et års tid.

På et år kan det blive til op mod ti kvadratmeter dækket med et metertykt lag. Næste forår, når jeg fjerner bunken er græs og ukrudt kvalt. Tillige har ormene omdannet en masse af det organiske materiale til det fineste muld. Det snask, der endnu ikke er færdigkomposteret, bliver brugt som bund i en ny bunke.

 

Min elskede brune bunke i skærehaven, som den ser ud i denne sæson.

Jorden, der har været dækket af affaldet, behøver som regel kun at blive løsnet med en greb og kultiveret let inden bedet kan plantes til. Læg mærke til at jeg skriver plantes til - jeg synes det fungerer bedst med udplantningsplanter frem for at tilså området. Der vil nemlig spire en del mere ukrudt frem end i de bede, der har været dyrket et par år. Og det er meget nemmere at luge mellem planter, der har modtaget starthjælp. Denne metode har jeg også tænkt mig at benytte, når  græsplænen i kolonihaven skal omdannes til bede.

Fordelene ved metoden er oplagte. Ingen ture til genbrugspladsen. Intet tungt gravearbejde. Når jorden løsnes med greben, bruger jeg min vægt til at træde greben i jorden hvorefter jeg igen  bruger min vægt til vippe den bagud så jorden løsnes uden at blive vendt. Endelig bliver lugearbejdet overkommeligt, da udplantningplanterne har et kæmpe forspring i forhold til frøukrudtet.

For mange er det et problem at have sådan et "fremmedelement" i haven. Men jeg fryder mig når den brune bunke vokser i løbet sommeren, for næste år vil der være et frodigt bed - uden at jeg har kæmpet og svedt med at vende vrangen ud på Jorden.

Du kan ane starten på den brune bunke i kolonihaven lige bag halvtaget.

Det er et valg om man vil have en samlebunke eller ej i sin have. Men hvis du har lidt urte/skærehave, kan du virkelig spare en masse tungt arbejde ved at vinterdække med kompost og haveaffald. I en lille prydhave er det nok vanskeligere at vælge metoden.

Hvad skal man vælge. Det svære valg er at beslutte hvilken have der skal begundstiges med min opmærksomhed i morgen: Bergmanns Have eller Bergmanns Kolonihave.

Det er anderledes let når det gælder folketingsvalget: Gid Pia Kjærsgård - den hysteriske høne  - bliver stækket godt og grundigt, så vi ikke fremover skal se finanspolitiken blive blandet sammen med alskens små ondsindede nederdrægtigheder rettet mod "de fremmede". Hvis Pia Kjærsgård smides på porten, vil jeg købe en flagstang til min kolonihave og flage hver gang jeg besøger den. Som det er nu, har DF stjålet "danskernes" fælles flag. Man skulle tro DF havde copyright på Dannebrog. Der er heldigvis så mange andre gode alternativer end at stemme på end de partier, der vil basere magten på et samarbejde med DF.

Bergmanns have stemmer på rød blok.


Gid jeg efter valget har lyst til at rejse en flagstang i min kolonihave.