Fruens kommentar

Kære blog.

I 2005 var vi en tur i Karen Blixens have. Jeg blev så betaget af alle de flotte blomster, og især hvordan stuerne på museet blev pyntet med blomster fra parken.
So ein Ding muss Ich haben, sagde jeg til husbonden.
Javel, men der skulle lige gå et stykke tid før herren i huset havde udtænkt en plan..
Allan går i tænkeboks, og ved kompromisets kunst er det lykkedes os at skabe en fantastisk have.
Godt det samme, for den utålmodige sjæl jeg er, som helst vil have haven færdig på een sæson er jo lige præcis ikke meningen.
Fornøjelsen består jo  i at se det hele gro, og se vækster der afløser hinanden. Jeg er jo ikke den store plantekender, og derfor har jeg fået forbud mod at luge i de bede, hvor Allan har sat sine udplantningsplanter.
Hvor heldig kan man være! Min største nydelse og metier består i blot at være tilstede i haven og kikke på alle de farver der bryder løs, at dufte til de mange forskellige blomster og planter.
Og ikke mindst plukke buketter, eller blot enkelte enestående blomster til stuerne (lidt ligesom Karen Blixen.
Når det blæser eller regner lidt, er det jo skønt at kunne stte sig i tehuset i læ. Jeg kalder det tehus, hvor Allan rigtig gerne ville bruge det til at dyrke planter, men indtil videre har der været plads til begge formål.

 

Her er baghaven, der er noget af et vildnis, men her står mine elskede georginer. Samt en masse forskellige blomster jeg kan skære til buketter.

Næste projekt, eller snarere sideløbende har jeg overtalt Allan til at bygge en svensk veranda, som beskrevet tidligere i bloggen.

Prøv lige at se med hvilken ildhu og akkuratesse der bliver gået til den-

 Her står vi så.. Handymanden og fruen. Jeg glæder mig til at indrette min romantiske veranda med lyserøde pelargonier og blondegardiner. Foreløbig har handymand lovet den færdig i sommer, ihvertfald til min fødselsdag, -så må vi se om det holder-jeg glæder  mig.