Hvad kom først? Hønen eller ægget?

Nu er det sommerfugletid.

Hvis du vil have sommerfugle i haven, skal du bare plante en sommerfuglebusk. Men der er mange andre planter, der er gode til at tiltrække sommerfugle. Mere om det senere.

  Dagpåfugleøje på en sommerfuglebusk. 


Forleden havde vi besøg af en erhversaktiv og meget åndsfrisk gartner som er godt oppe i firserne. I hans unge dage havde han samlet på sommerfugle, og dengang havde han blandt andet fanget svalehaler - en sommerfugl som forsvandt fra det danske landskab engang i halvtredserne.

  Svalehale - Trives i Sverige og i landene syd for grænsen. Forsvundet fra det danske lanskab. (Billede: Wikipedia)

Svalehalen er blot en af flere sommerfugle som er forsvundet i de sidste årtier. Og hvorfor nu det? Det er der nok mange svar på, men det mest oplagte er, at mange af sommerfuglenes levesteder er blevet ødelagt.


Jamen, så lad os plante nogle flere sommerfuglebuske i haverne. Så er den ged barberet.

  Citronsommerfugl på Zinia. Citronsommerfuglen overvintrer som voksen, og er derfor en rigtig forårsbebuder.

Desværre nej. De voksne sommerfuglen indtager kun nektar og honning fra havernes sommerfuglebuske for at skaffe energi nok til at parre sig og lægge æg eller for at have energi til at trække eller overvintre. De fleste sommerfugle dør kort tid efter, at de har lagt æg. Æggene bliver lagt på helt specifikke planter. En sommerfugl er meget kræsen med hensyn til i hvilket miljø den lægger sine æg og dermed hvilket miljø, dens larver skal opfostres i. Hvis værtsplanterne ikke findes inden for en anstændig afstand, uddør sommerfuglearten
simpelthen.

  Haveejernes skræk - planter der bliver ædt af sommerfuglelarver. Men uden sommerfuglelarver ingen sommerfugle.

F.eks. svalehalen.Hvis du er så heldig at se en svalehale i morgen, er det formodentlig et trækkende eksemplar fra Sverige.  Der findes masser af egnede svalehale lokaliteter i Danmark, men de er for små og for få. Svalehalen vil typisk etablere sig i engområder og den er særlig knyttet til en ret almindelig plante: kærsvovlrod. Men siden halvtredserne er engområderne skrumpet, og nu er afstanden mellem de forskellige engområder for stor, og selve områderne er for små.

Et andet eksempel er nældens takvinge, som jeg personligt synes, der er blevet færre af. Ikke at den er udrydningstruet, men i byområderne er brændenælderne, som er denne sommerfugls værtsplante, næsten forsvundet. Vi bymennesker passer haver og parker så godt, at brændenælder ikke har plads, og dermed er der ikke så mange nældens takvinger på vores sommerfuglebuske.

  Nældens takvinge. Er den i tilbagegang, eller er min fornemmelse forkert?

Mange af de udrydningstruede sommerfuglearter er ukendte for de fleste. Og nogle af dem er oven i købet grimme og uanseelige. Her på egnen, på Røsnæs og på Vesterlyng, har vi landets eneste bestand af Fransk Bredpande. Den er lige så grim som navnet - for hvordan kan noget med navnet bredpande være køn? Den er så styg at se på, at et barn kunne finde på at vifte den væk fra sommerfuglebusken, så de "rigtige" sommerfugle kan komme til.

Fransk bredpande - lidt af en øjebæ sammenlignet med de mere spektakulære sommerfugle. (Billede: Wikipedia)

Fransk Bredpande har planten Soløje som værtsplante. Soløje er sjælden i Danmark og de største bestande findes på de tørre sydvendte skrænter på Røsnæs og på Vesterlyngs overdrev. Den dag de to biotoper er ødelagt af f.eks. luftbåren gødning (kendt som lugten af gylle), vil bredpanden også forsvinde fra danmarkskortet. Og det har bredpanden ikke fortjent - og vi mennesker heller ikke. For nok er bredpanden ikke en skønhedsåbenbaring, men den er tegn på, at vi har været i stand til at bevare sjældne og unikke naturtyper for vore efterkommere.

Soløje - Den franske bredpandes fødeplante.

Skal vi i haverne gøre noget for sommerfuglene, er det ikke nok at tiltrække dem med sommerfuglebuske, vi kan også overveje at tillade enkelte værtsplanter i vore haver.

  Lille kålsommerfugl. Kan du undvære en enkelt grønkål til dens larver?

Vi kan f.eks. lade sommerfuglelarver få lov til at mæske sig i udvalgte planter. Mon ikke de fleste kan undvære en enkelt kålplante, et par ærteplanter osv. Larverne formerer sig ikke, så der er ikke den store risiko ved at lade nogle af dem i fred. Og når de har ædt sig tykke og fede forpupper de sig. Planterne vil som regel klare sig efter at have været mål for larvernes sult.

  Lille ildfugl på røllike. Larverne holder af syre og rødknæ.

Her følger nogle forslag til planter der fungerer som værtsplanter, og nogle som tiltrækker sommerfugle fra nær og fjern.


Gode sommerfugleplanter til haven:
Sommerfuglebusk - Buddleia sp.
Lavendel - Lavandula angustifolia
Kæmpejernurt - Verbena bonariensis
Anisisop - Agastache foeniculum
Hjulkrone - Borago officinalis
Honningurt - Phacelia tanacetifolia
Solhat - Echinacea purpurea
Fingerbøl - Digitalis purpurea
Gærde-kartebolle - Dipsacus fullonum
Pragtskær - Liatris spicata
Høj Tidselkugle - Echinops exaltatus
Alle arter af tidsel

Engrandøje på tidsel. Tidslerne er nogle af de bedste sommerfuglemagneter. 


Gode værtsplanter for sommerfuglelarver (prioriteret rækkefølge):
Brændenælde: Nældens takvinge, Admiral, Dagpåfugleøje, Det hvide c, Nældesommerfugl
Græsser (uslået): Almindelig Randøje, Okkergul randøje, Tidselsommerfugl, Stor bredpande
Korsblomster: Kålsommerfugle, Aurora
Tidsler, oksetunge og Katost: Tidselsommerfugl,
Ærteblomstrede planter: Blåfugl
Humle: Det hvide c
Rødknæ og syre: Lille ildfugl

 Aurora på lærkespore.
 

Gode link om sommerfugle og sommerfugleplanter:
Danske Insekter
En hjemmeside med information og salg af frø til sommerfugle og insektplanter.


Lepidopterologisk Forening
Forening for sommerfugleinteresserede.