Nogle udtryk er mere tåbelige end andre..
"Du er hvad du spiser" - er nok det mest tåbelige af de udtryk, der er i brug for tiden. Jeg elsker grøntsager, men jeg vil da meget nødig "ende som en grøntsag" ved at spise gulerødder, broccoli, løg og andre gode sager!
Årstidens grøntsager serveret som råkost med hindbær og krydderurter.
Meningen er ellers god nok: Hvis du spiser elendig mad bliver du selv elendig og syg. Dagens nyheder fortæller, at det kan ses på statistikkerne at danskerne spiser sundere end tidligere. Det glæder mig, at statistikken fortæller, at jeg kan spise grøntsager uden forøget risiko for at ende som grøntsag.
Men skulle jeg blive syg, er der masser af hjælp at hente i haven. Helt uden tanke på munkenes og druidernes haver, kan Bergmanns Have sagtens fungere som leverandør til medicinmandens feltapotek. Det fandt jeg ud af forleden. Jeg slog lidt ventetid ihjel med at ose i en boghandel medens fruen så på sko. Der fandt jeg en flot og lækker bog, som jeg måtte have med hjem. "Gamle lægeurter" af Annemette Olesen til 249 kr. (Den kan findes på nettet til 193,75 hos Williamdam.dk).
Vi har giftige planter nok i vores have til at giftmyrde alle borgerne i Ny Kalundborg kommune. Og mon ikke der er nok gift til også at nedsætte befolkningstallet i et par af nabokommunerne. Hvis planterne i haven skulle klassificeres på samme måde som kemikalier, ville jeg kunne præstere flere X'er og adskillige dødningehoveder.
Vi har f.eks. fingerbøl, høsttidløs og juleroser. Druiden Annemette Olesen fraråder os at spise de pågældende planter. Min nysgerrighed var vagt, og jeg søgte på bibliotek.dk for at finde flere bøger om emnet. Og det viser sig at Annemette Olesen har skrevet flere bøger. Bl.a. en bog med titlen "Den giftige have". I den bog beskriver hun mange af de samme planter som i bogen om lægeurter, men dertil har hun fundet plads til flere andre giftigheder. Den giftige have, er ikke i samme lækre kvalitet som Gamle lægeurter.
Derimod er "Politikens bog om Lægeplanter" også en rigtig dejlig bog - masser af tekst og flotte illustrationer. En gedigen bogudgivelse, som jeg må have fat i, selvom det bliver svært - den er udsolgt fra forlaget og kan heller ikke opdrives antikvarisk.
Hvis du prutter eller har dårlig ånde hjælper det at spise dildfrø.
Galnebær, forskellige anemoner, tvebo galdebær, taks, bulmeurt, kristtjørn, eng-brandbæger, bittersød natskygge og rønnebærfrø er nogle af de giftigheder der kan findes i vores have. Dertil kommer et væld af andre planter, der kan helbrede eller lindre så forskellige lidelser som fodsvamp (morgenfrue), hæmorider (vortemælk) og bumser (solhat).
Sure tær kureres med en tur på bare fødder i morgenfruebedet.
Det er et fascinerende emne, men samtidig har jeg lidt berøringsangst, når herbalister bliver alt for troende. En ting er dog sikkert - hvis jeg skal lege medicinmand, bliver det med mine egne planter indsamlet i naturen og i haven. Priserne på naturmedicin er uforskammede høje, præcis som priserne på den medicin vi køber på apoteket. Næst efter bedemand, må apoteker/medicinalproducent være en af de sikreste leveveje i dagens kriseramte Danmark.
Der er ikke store chancer for at pilleproducenten lever under fattigdomsgrænsen.
Næste sæson skal der helt sikkert dyrkes flere planter med helbredende virkninger i haven. Der skal også være plads til de giftige planter. Jeg skal i alle tilfælde dyrke nogle af de planter, der modvirker ælde, gigt og dårlig hukommelse - sæt nu det virker. Vitalitet kan vi ikke få for meget af.
torsdag den 2. september 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)









2 kommentarer: