I november måned forsvinder alt det gamle. Det der ikke graver sig ned til et ydmygt liv under jorden, plages med mørke, blæst, regn og kulde. Samtidig samler alt det nye kræfter til årets Botaniske Big Bang, foråret.
Julerosen blomstrer, selv når vinteren bider sig fast.
Det ville være et meningsløst spild af tid at opgive ånden både før og efter november. Allerede i begyndelsen af december begynder juleroserne at blomstre, og graver du lidt i jorden, ser du, at løg og knolde har spirer lige under jordoverfladen. De venter blot på en passende lejlighed til at trodse livet i dybet og vove pelsen oppe i vintersolen. Hvis du lever, når de første erantis viser sig under snedriverne, hvorfor så ikke tage et år mere?
Erantis - Billeten til endnu en tur i karrusellen.
Næste november må du gøre status: Er det på tide at du trækker dig tilbage til det evige liv i mørket - sammen med jordstængler og andre skabninger, der trives i dybet, eller vil du følge forårsløg og knolde op i lyset til endnu en tur i karrusellen.
Indtil videre vælger jeg at følge løgene.
Indlæg
Uf, en dyster november snak, tænk på november kaktussen, den har sit det bedste i november (deraf navnet, hi hi) - og den har absolut tænkt sig at blomstre igen næste og næste og næste år. Det har vi da' osse ik'?
SvarSlet