Hvordan kan du overleve med ukrudt i haven? Ukrudtet er en del af haveoplevelsen, og uanset hvor trimmet en have er, kan man som regel finde lidt ukrudt, hvis man leder længe nok.
En have afspejler i høj grad ejerens temperament og personlighed. I mine mange år som lærer, sammenlignede jeg altid min have med min pædagogik. I min have fandt man smukke blomster og lækre grønsager. I blomster- og grønsagshaven var der ikke plads til så meget ukrudt. Min græsplæne blev som regel slået, men den indeholdt meget andet end græs. I havens fjerneste hjørner var der ukrudt, buske, krat, halvt omsat haveaffald, gamle trærødder og meget andet godt.
Eller med andre ord, der hvor jeg satte målrettet ind, var der forudsigelige og gode resultater i form af blomster og grøntsager. Dog skete det, at en afgrøde måtte opgives af forskellige grunde (sygdomme, insektangreb, snegle mm.). Men det var altid en glæde, at se mine planlagte og styrede projekter lykkes - trods de små nederlag.
I de mindre kultiverede områder af haven var det småt med kontrol og styring af Guds vilde natur. Her sikrede jeg blot, at roderiet ikke bredte sig til hele haven. Her var til gengæld masser af ukontrollerbart og varieret liv i form af insekter, fugle mm.
Sådan forestiller jeg mig også, at min gerning i skolen var. En god del meget kontrolleret undervisning (som regel med et forudsigeligt resultat), og så en del mindre kontrollerede aktiviteter, hvor der var plads til de utilpassede og skæve eksistenser, der findes i alle klasser. Dette mix gav plads til elevernes mærkværdigheder og kreativitet, samtidig med at der var en tilpas styring, så det ikke var jungleloven der herskede.
Ovenstående er skrevet i datid. Dels fordi jeg ikke længere er lærer, dels fordi min have er meget mere kontrolleret nu, hvor pensionisttilværelsen gør det muligt at nå ud i alle afkroge af haven.
Men heldigvis er der stadig masser af ukrudt i min have. Heldigvis, fordi det repræsenterer en mangfoldighed, som aldrig opleves i de mest trimmede udstillingshaver som i Tivoli og lignende steder.
For at leve godt med mit ukrudt deler jeg det op i tre typer:
- Det gode
- Det onde
- Det grusomme
Det gode ukrudt har som regel flotte blomster og blade. De er også¨nyttige på anden vis - f.eks. ved at skygge for andet og mere besværligt ukrudt. Og ikke mindst er det meget let at holde eventuelle provokationerne i et rimeligt leje. Ja, for en del af disse provokatører, er det ligefrem en fornøjelse at opleve et lille oprør, og jeg bakker faktisk nogle af dem op i deres spirende selvstændighed. I denne gruppe finder du planter som almindelig tvetand, burresnerre, ærenpris, solsikke, morgenfrue, hjulkrone, viol, judaspenge, kongelys, opiumsvalmue, marguerit, præstekrave, fuglegræs og kartebolle. Dette ukrudt får normalt lov til at udvikle sig, indtil det står i vejen for mine andre projekter.
Billedet herover: En af de gode. Almindelig tvetand blomster tidligt og elskes af bier og humlebier. Den skygger for andet ukrudt, og er nem at slippe af med.
Det onde ukrudt har mange af de samme kvaliteter som det gode ukrudt. Det er flotte planter, og de skygger for andre og værre eksistenser. Men det kræver en ekstra indsats at holde i ave. Hvis ikke de kontrolleres, vil de brede sig. Og de kræver, at man ret præcist begrænser dets udfoldelsesmuligheder. Endelig er det ikke nok blot at kyse frækkerterne og trække dem op - de kræver som regel mere hårdhændede opdragelsesmetoder. Her må man have fat i rødderne. Men langt hen ad vejen kan det onde ukrudt accepteres på grund af deres smukke blade eller blomster. Her finder du vorterod, brændenælde, bellis, mælkebøtte og gyldenris.
Billedet herover: Vorterod er en af de onde. Smuk, men lidt besværlig. Den vokser hvor der er fugtig, næringsrig jord og gerne lidt skygge. Du vil opleve, at vorterod kan leve i fredelig sameksistens med andre planter, der trives under de samme vilkår.
Endelig er der de grusomme. De, som er helt uden for almindelig pædagogisk rækkevidde. Her skal der særlige foranstaltninger til. En sjælden gang kan de skygges ihjel af andre og mere kontrollerbare planter. Men normalt skal de inddæmmes eller fjernes helt. Alternativet er anarkistisk bandekriminalitet! Sådan en bande kan let som ingenting overtage og styre et helt kvarter. Her finder du tvivlsomme eksistenser som ensidig klokke (havepest), snerler, bukketorn og skvalderkål. Jeg er ikke så pædagogisk, at jeg kan rumme disse planter i min have. Jeg må indrømme at i min have, bliver lømlerne brutalt brændt. Når de ikke kan nås med flammekasteren, får de knoppen hugget af hver eneste gang, de vover sig frem.
OK. Jeg ved godt, at det er helt ude af trit med tidens pædagogiske trend - men som pensioneret lærer kan jeg ignorere de offentlige læseplaner og i stedet benytte de metoder, jeg nu finder passende.
Skvalderkål - ondskaben selv. Her et eksemplar der har vovet sig over jordhøjde. Straks efter den var blevet fotograferet til forbryderalbummet, blev den henrettet med et beslutsomt hug.
Dette er en rigtig farisæer. Ensidig klokke indynder sig med flotte klokkeformede blomster. Men så snart du vender ryggen til, vil den sprede sit gemene rodnet i det skjulte. Og får den lov at blomstre, har du den i hele haven. Den lever til fulde op til sit øgenavn: Havepest.
Almindelig bukketorn er en forbandelse i enhver have. Den er så anmasende, at den er sortlistet som en invasiv art på lige fod med kæmpe bjørneklo og dræbersnegle. (
Se hele sortlisten her).
Endelig er her en type ukrudt, jeg ikke kan fordrage. Snerlen er som rotter. Den har et omfattende rodnet, der er vidtforgrenet i samme dybde og omfang som kloaknettet i Paris. Og som rotten er den ikke til at udrydde. Selv når græsset er helt gult under en hedebølge, står snerlerne som grønne øer i det afbrændte græs. Jeg har en nultolerance politik i forhold til snerlerne, vel vidende ingen lov kan tvinge denne plante tilbage til dens oprindelige habitat - de kystnære skrænter.
Savner du en beskrivelse af dit ukrudt, så
klik her, for at se en oversigt over almindeligt ukrudt. Hvis du klikke dig ind på en art, er der billeder og beskrivelser af hvordan landmændene løser problemerne med ukrudt.
Indlæg
