mandag den 31. maj 2010

Overskud på en underskudsdag

I dag har det været en indedag - regn, gråt vejr og lidt tømmermænd oven på en hyggelig grillaften med rigeligt rødvin.

Altså en rigtig underskudsdag.

 Tulipanen Page Polka i regnvejr.


Mange andre har sikkert også oplevet dagen i dag som en dag med overskud af nedbør og underskud af virkelyst. Men jeg vil muntre jer op ved at forære mit overskud af frø til de af jer, som er interesserede. Frøene vil være pakket i mine hjemmefoldede frøkuverter.

Jeg har overskud af følgende:

Dild
Susanne med det sorte øje
Kalifornisk Valmue
Ridderspore uspecificeret
Rød  kæmpevalmue
Svenske lupiner
Basilikum
Blå riddersporer
Opiumsvalmue
Purløg
Stolt Kavaler
Rød/orange fløjlsagtig blomst, 30 cm høj
Gul/orange enkelt blomst
Etårig ridderspore
Purpursolhat
Fjeldkvan
Almindelig Kvan
Lavendel
Rosmarin
Kornblomst
Lav margurite (præstekrave)
Raketblomst
Kæmpenatlys
Ærteblomst
Persille
Erantis

Frøene gives væk i passende portioner, indtil lageret er væk. Reserver de frø du ønsker ved at skrive en kommentar. Jeg vil løbende holde styr på hvem der bestiller hvad, og hvornår der er "udsolgt" af en sort.
Frøene får du enten ved at hente dem her i Kalundborg eller ved at sende mig en adresseret og frankeret svarkuvert.

Send kuverten til Allan Bergmann Jensen, Møllebakken 12, 4400 Kalundborg.

fredag den 28. maj 2010

Orkideer i det lukkede land

Denne gang vil jeg løfte blikket for at se hvad der gemmer sig på den anden side af ligusterhækken.

I umiddelbar nærhed af vores bopæl er der 26 kvadratkilometer Danmark, som er totalt lukket for offentligheden. Saltbæk Vig, som er navnet på området, er resultatet af et fejlslået landvindingsprojekt fra tiden efter 1864, hvor Dalgas med magthaverne velsignelse deklarerede, hvad udad tabes skal indad vindes. I dag er området et Ramsar naturreservat. Herudover er området beskyttet af et EU direktiv.

 Kig over en del af Saltbæk Vig.

Nordvestsjællands Naturhistoriske Forening (NVNF) fik allernådigst lov til at afholde en ekskursion i området for max. 20 personer. Det er første gang, at foreningen har fået adgang til området. Ellers er det kun meget velhavende jægere, der får adgang. Sidste år blev jægerne fløjet ind med helikopter for at skyde gæs.

Salep gøgeurt.

Som blomsterinteresseret var det en fantastisk oplevelse. Bogstavelig talt vadede vi i den sjældne og meget smukke orkidé: Salep gøgeurt. Ca. 90% af Danmarks bestand af denne orkidé, findes på strandengene omkring Saltbæk Vig.

 
Salep gøgeurt.

Derudover var der en bregne, almindelig månerude, som trods sit navn absolut ikke er almindelig, men tværtimod forholdsvis sjælden.


Almindelig månerude.

Der var også slangeurt og almindelig mælkeurt, som begge er ret "ualmindelige" i det danske landskab. Også den mest almindelige danske orkidé, Maj gøgeurt, fandtes på området. Alle danske orkidéer er fredede, så jeg tog selvfølgelig ikke et par eksemplarer med hjem i haven. Det ville også være nytteløst, da orkidéerne kræver så specielle vækstforhold, at det ville være en håbløs opgave at få dem til at vokse i haven. De danske orkidéer er anderledes krævende end de orkidéer, vi kan købe i ethvert supermarked.


Maj gøgeurt.

Du kan se flere billeder fra udflugten på min fotohjemmeside: www.bergmannfotos.com.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder på at få dele af området åbnet for offentligheden, hvilket jeg fuldt ud støtter. Det burde være muligt at anlægge stier gennem området uden at ødelægge dyre- og planteliv og dermed give almindelige, mindrebemidlede borgere mulighed for at opleve dette fantastiske naturparadis.

Links:
NVNF
Om fredningen af Saltbæk Vig
Salep gøgeurt
Wikipedia om Saltbæk Vig

onsdag den 26. maj 2010

Balloner i blomsterbedene

Pinselørdag vågnede fruen og jeg op til et fantastisk syn. Over natten havde vores ældste søn "plantet" 100 heliumsballoner i haven. Anledningen var vores sølvbryllup.

Billedet taler vist for sig selv. Senere da gæsterne havde spist og ikke mindst drukket, morede de sig med at slippe ballonerne fri. Ballonerne var et sjovt og festligt indslag, som vi blev ganske rørte over.

Det var en dejlig dag, hvor gaverne stod i havens tegn: Gavekort til planteskolen og penge til oliventræer og andet godt, samt en Weber grill med alt muligt tilbehør.

lørdag den 15. maj 2010

Vil du se min frøsamling?

Sidste sommer og efterår samlede jeg en masse frø fra forskellige planter. Når du begynder at samle frø, finder du hurtigt ud af, at der er behov for en masse poser eller kuverter til opbevaring af frøene. I starten brugte jeg kuverter af forskellig slags. Men almindelige kuverter har to skavanker i forhold til frø: Små frø hænger fast i limen, og det er svært at styre frøene, når de skal hældes ud af kuverten.

   Mine foldede frøposer samlet i en skotøjsæske.

Som jeg har for vane, undersøgte jeg mulighederne på nettet. Prisen på frøposer, slikposer, frimærkeposer og flere andre alternative former for poser blev undersøgt. Men i forhold til at bruge almindelige kuverter, ville det blive alt for dyrt, når jeg ikke har en stor repræsentationskonto til at dække udgifterne.

Jeg fik den ide, at origamisterne (for sådan hedder vel de personer, der dyrker origami?) kunne løse problemet. Origami, det at folde figurer af papir uden brug af lim og saks, er en populær beskæftigelse i USA, Japan og flere andre lande. På internettet fandt jeg flere forskellige måder at folde kuverter på. De fleste er opfundet i en fjern fortid, hvor posten blev lukket med et laksegl og ekspederet på hesteryg.

Men der var også opskrifter på at folde mere nutidige kuverter. Nogle af dem bliver præsenteret på YouTube og især en præsentation af en amerikansk pige er utrolig sød (link nederst på siden). Den version pigen folder, kan godt bruges, men jeg har modificeret den, så kuverten bliver bedre til frø. Rigtigt foldet, vil min metode give en kuvert hvor "låget" fungerer som en tragt når frøene skal ud af posen. Jeg viser min version nedenfor.

Det er rigtig smart, at jeg nu kan forvandle et almindeligt stykke A4 papir til en lille kuvert, som med lethed kan rumme tusindvis af frø. Kuverterne er nu samlet i en skotøjsæske som lige netop passer i størrelsen. Med en computer og en printer, er det nemt at designe sin egen forside på kuverten. Og ofrer du lidt penge på gode papirkvaliteter, kan du fremstille frøposer, der vil tage sig godt ud som vennegaver.

Arbejdet med at samle frø, folde poser og arkivere dem i en skotøjsæske er for mig afstressende og selve projektet er et rigtigt pensionistprojekt: Det koster ingenting, men tager en helvedes tid.

Min opskrift:
 
 Jeg bruger to ark for overskuelighedens skyld. Normalt bruger jeg kun et ark. Her er blå udvendig og gul indvendig.

 
Fold på den lange led og lav et lille mærke. Mærket er vist med en sort pil, som du kan bruges som referencepunkt. Afsæt to mærker ca. en cm. på hver side af midtermarkeringen. (når du er øvet, kan du undvære blyanten og klare dig med folden og bredden af din pegefinger).

 
Fold papiret i to halve (1), og derefter den nederste del endnu engang, så du får en fjerdedelsfold (2).

 
Fold endnu engang, så papiret er delt i en halv, en kvart og to ottendedele. Den sidste fold bliver i det følgende kaldt for ottendedels-folden.

 
Fold de to nederste hjørner ind langs ottendendedels-folden.

 
Ret ottendedels-folden ud (1), og fold sideflapperne ind (2).

 
Her er begge sideflapper foldet ind mod midten.


Åbn sideflapperne, og fold mod ottendedelsfolden, så du nu har en sektendedelsfold.

 
Lav en skrå fold mellem den øverste fold (vist med pil) og det tilhørende blyantsmærke. (Det er her, du kan klare dig med midtermærket og bredden af din pegefinger).

 
Når du har foldet begge de skrå folder, skal din frøpose se ud som på billeder herover.

 
Fold posen ud som herover. Kig godt på billedet - det er her kæden hopper af, hvis du ikke følger opskriften.

 
Fold halvdelen af sideflappen mod midten (1), så der dannes en lomme ved hjørnet (2). Gentag i den anden side (3) og (4).

 
Sådan skal din pose se ud nu, hvis alt er gået vel.

  
Fold den inderste del ned mod de trekantede lommer. Kig igen godt på billedet. Det her er endnu en kringlet opgave.

  Lommerne rettes ud  (1 og 2).

 
Sideflapperne låses ved at folde trekanten ind under alle papirlagene i sideflappen.


 
Når begge sideflapper er låst, ser frøposen ud som på billedet herover.

 
Til sidst foldes den flap som bruges til at lukke frøposen med. Bemærk, at spidsen af lukkeflappen skal flugte med kanten af den gule sektendedels-fold. Og lukkeflappen overlapper i de to hjørner. (vist med pile). På billedet herover er posen vendt på hovedet i forhold til alle de andre billeder.

  
Frøposen lukkes ved at putte spidsen af lukkeflappen ind i den fold er er midt på posen.


 
Posen er fyldt med frø, og de kan forsigtigt drysses ud.

Frøposerne er ikke tætte hvis de vendes på hovedet og rystes. Men de kan nemt lukkes helt med en limstift eller et klistermærke. Inden posen åbnes igen, skal man lige banke den mod et bord eller lignende, så frøene er i bunden af posen.


Posens funktionalitet øges ganske betragteligt med et par hæfteklammer der holder sideflapper og lukkefold sammen (klik for et større billede). Den ene frøpose er pyntet med billeder og tekst, som printes før posen foldes.

Til sidst nogle relevante link:
PromoSeeds - firma med speciale i frøposer
Frøposer i Havenyts forum
Frøsamlernes hjemmeside
Amerikansk pige folder en kuvert

torsdag den 6. maj 2010

Lev godt med dit ukrudt

Hvordan kan du overleve med ukrudt i haven? Ukrudtet er en del af haveoplevelsen, og uanset hvor trimmet en have er, kan man som regel finde lidt ukrudt, hvis man leder længe nok.

En have afspejler i høj grad ejerens temperament og personlighed. I mine mange år som lærer, sammenlignede jeg altid min have med min pædagogik. I min have fandt man smukke blomster og lækre grønsager. I blomster- og grønsagshaven var der ikke plads til så meget ukrudt. Min græsplæne blev som regel slået, men den indeholdt meget andet end græs. I havens fjerneste hjørner var der ukrudt, buske, krat, halvt omsat haveaffald, gamle trærødder og meget andet godt.

Eller med andre ord, der hvor jeg satte målrettet ind, var der forudsigelige og gode resultater i form af blomster og grøntsager. Dog skete det, at en afgrøde måtte opgives af forskellige grunde (sygdomme, insektangreb, snegle mm.). Men det var altid en glæde, at se mine planlagte og styrede projekter lykkes - trods de små nederlag.

I de mindre kultiverede områder af haven var det småt med kontrol og styring af Guds vilde natur. Her sikrede jeg blot, at roderiet ikke bredte sig til hele haven. Her var til gengæld masser af ukontrollerbart og varieret liv i form af insekter, fugle mm.

Sådan forestiller jeg mig også, at min gerning i skolen var. En god del meget kontrolleret undervisning (som regel med et forudsigeligt resultat), og så en del mindre kontrollerede aktiviteter, hvor der var plads til de utilpassede og skæve eksistenser, der findes i alle klasser. Dette mix gav plads til elevernes mærkværdigheder og kreativitet, samtidig med at der var en tilpas styring, så det ikke var jungleloven der herskede.

Ovenstående er skrevet i datid. Dels fordi jeg ikke længere er lærer, dels fordi min have er meget mere kontrolleret nu, hvor pensionisttilværelsen gør det muligt at nå ud i alle afkroge af haven.

Men heldigvis er der stadig masser af ukrudt i min have. Heldigvis, fordi det repræsenterer en mangfoldighed, som aldrig opleves i de mest trimmede udstillingshaver som i Tivoli og lignende steder.

For at leve godt med mit ukrudt deler jeg det op i tre typer:
  1. Det gode
  2. Det onde
  3. Det grusomme

Det gode ukrudt har som regel flotte blomster og blade. De er også¨nyttige på anden vis - f.eks. ved at skygge for andet og mere besværligt ukrudt. Og ikke mindst er det meget let at holde eventuelle provokationerne i et rimeligt leje. Ja, for en del af disse provokatører, er det ligefrem en fornøjelse at opleve et lille oprør, og jeg bakker faktisk nogle af dem op i deres spirende selvstændighed. I denne gruppe finder du planter som almindelig tvetand, burresnerre, ærenpris, solsikke, morgenfrue, hjulkrone, viol, judaspenge, kongelys, opiumsvalmue, marguerit, præstekrave, fuglegræs og kartebolle. Dette ukrudt får normalt lov til at udvikle sig, indtil det står i vejen for mine andre projekter.



 Billedet herover: En af de gode. Almindelig tvetand blomster tidligt og elskes af bier og humlebier. Den skygger for andet ukrudt, og er nem at slippe af med.

Det onde ukrudt har mange af de samme kvaliteter som det gode ukrudt. Det er flotte planter, og de skygger for andre og værre eksistenser. Men det kræver en ekstra indsats at holde i ave. Hvis ikke de kontrolleres, vil de brede sig. Og de kræver, at man ret præcist begrænser dets udfoldelsesmuligheder. Endelig er det ikke nok blot at kyse frækkerterne og trække dem op - de kræver som regel mere hårdhændede opdragelsesmetoder. Her må man have fat i rødderne. Men langt hen ad vejen kan det onde ukrudt accepteres på grund af deres smukke blade eller blomster. Her finder du vorterod, brændenælde, bellis, mælkebøtte og gyldenris.




Billedet herover: Vorterod er en af de onde. Smuk, men lidt besværlig. Den vokser hvor der er fugtig, næringsrig jord og gerne lidt skygge. Du vil opleve, at vorterod kan leve i fredelig sameksistens med andre planter, der trives under de samme vilkår.

Endelig er der de grusomme. De, som er helt uden for almindelig pædagogisk rækkevidde. Her skal der særlige foranstaltninger til. En sjælden gang kan de skygges ihjel af andre og mere kontrollerbare planter. Men normalt skal de inddæmmes eller fjernes helt. Alternativet er anarkistisk bandekriminalitet! Sådan en bande kan let som ingenting overtage og styre et helt kvarter. Her finder du tvivlsomme eksistenser som ensidig klokke (havepest), snerler, bukketorn og skvalderkål. Jeg er ikke så pædagogisk, at jeg kan rumme disse planter i min have. Jeg må indrømme at i min have, bliver lømlerne brutalt brændt. Når de ikke kan nås med flammekasteren, får de knoppen hugget af hver eneste gang, de vover sig frem.

OK. Jeg ved godt, at det er helt ude af trit med tidens pædagogiske trend - men som pensioneret lærer kan jeg ignorere de offentlige læseplaner og i stedet benytte de metoder, jeg nu finder passende.



Skvalderkål - ondskaben selv. Her et eksemplar der har vovet sig over jordhøjde. Straks efter den var blevet fotograferet til forbryderalbummet, blev den henrettet med et beslutsomt hug.




Dette er en rigtig farisæer. Ensidig klokke indynder sig med flotte klokkeformede blomster. Men så snart du vender ryggen til, vil den sprede sit gemene rodnet i det skjulte. Og får den lov at blomstre, har du den i hele haven. Den lever til fulde op til sit øgenavn: Havepest.



Almindelig bukketorn er en forbandelse i enhver have. Den er så anmasende, at den er sortlistet som en invasiv art på lige fod med kæmpe bjørneklo og dræbersnegle. (Se hele sortlisten her).




Endelig er her en type ukrudt, jeg ikke kan fordrage. Snerlen er som rotter. Den har et omfattende rodnet, der er vidtforgrenet i samme dybde og omfang som kloaknettet i Paris. Og som rotten er den ikke til at udrydde. Selv når græsset er helt gult under en hedebølge, står snerlerne som grønne øer i det afbrændte græs. Jeg har en nultolerance politik i forhold til snerlerne, vel vidende ingen lov kan tvinge denne plante tilbage til dens oprindelige habitat - de kystnære skrænter.

Savner du en beskrivelse af dit ukrudt, så klik her, for at se en oversigt over almindeligt ukrudt. Hvis du klikke dig ind på en art, er der billeder og beskrivelser af hvordan landmændene løser problemerne med ukrudt.

tirsdag den 4. maj 2010

Tulipaner i fugleperspektiv

Tulipanerne er begyndt at springe ud, sammen med alt det andet der folder sig ud her i min favoritmåned maj. Det er svært at finde tid til at skrive til Bergmanns Have. Desværre ikke fordi haven kalder, men fordi vores hus - den kære gamle dame på 99 år - i den grad trænger til at blive gået efter i fugerne. Min tid går derfor med at hænge på et stillads, hvor jeg banker puds, renser fuger, skifter sten og pudser op. Senere skal "damen" sminkes til fest med en gang maling. Hun skulle jo gerne være fin til næste år, hvor vi skal fejre hendes 100 års fødselsdag.



Stillads sat op på den sydvendte facade.

Når jeg engang imellem vender ryggen til arbejdet, kan jeg nyde en fantastisk udsigt over Kalundborg. Og jeg kan se vore tulipaner i de sudoko-bede vi har anlagt i græsset.


Sudoku-bede er et skønt navn for kvadratiske bede, som blev nævnt i seneste nummer af haveselskabets blad: Haven. Vi anlagde sudoku-bede af praktiske grunde. Vores gamle græsplæne har et omfattende underjordisk net af snerlerødder. Snerlerne kan kun bekæmpes effektivt gennem en målrettet flerårig indsats og det er ulige meget nemmere at holde et antal kvadrater snerlefrie, end det er at rense hele græsplænen på een gang.

 
 Udsigten fra min arbejdsplads på stilladset.

Arbejdet på stilladset er støvende og hårdt. Når halsen skriger på væske og musklerne værker, klatrer jeg ned og nyder et glas koldt vand, en øl eller en kop kaffe. I pauserne går jeg også en tur rundt i haven og ser hvordan mine planter har det. Det hænder at nogle af de nypriklede planter er lige så tørstige som jeg, og så får de også lidt at drikke.




Mistbænk med salat og nypriklede planter.

Kom med på en lille rundtur, så du kan se hvordan planter og blomster ser ud her i den første uge af maj.













Drivhuset med tomater og pelargonier.













Tulipaner (Purple Prince) og perlehyacinter.


Flere tulipaner med en nysat stensætning i baggrunden.


Din vært med ryggen til haven og udsigten. Jeg er ved at udskifte sten i murværket.