mandag den 21. juni 2010

Spirekasser

Frøfirmaet Thomson and Morgan solgte for kort tid siden frø til halv pris. Jeg kunne ikke modstå fristelsen og bestilte derfor en pæn mængde frø til stauder samt til nogle lidt mere eksotiske planter. Specielt de eksotiske planter har særlige krav til temperaturen for at spire.

Derfor søgte jeg på Internettet for at finde en spirekasse med varme og termostat, og jeg kunne konstatere, at den slags udstyr er temmelig dyrt. Jeg fandt ingen fra danske forhandlere, men Garden4Less har en del i deres sortiment, som alle vil være ret dyre at få sendt til Danmark

Det kan jeg gøre billigere.
Varme og termostat klarer jeg med et varmelegeme beregnet til akvarier - købt for ca. 150 kr i CilklideCenteret. Det kunne jeg have købt billigere i den lokale dyrehandel :-(  Og selve kassen er en bedroller i næsten klar plast købt for 100 kr. i sengetøjslageret.  I bunden har jeg lagt to lister, der bærer to brugte kødbakker. Varmelegemet er lagt på lidt sand, så der ikke er direkte kontakt til plastbunden (er nok ikke nødvendigt). Endelig er der fyldt vand i bunden, så varmelegemet er helt dækket. Temperaturen justeres efter et termometer - f.eks. køleskabstermometeret.

 
Jeg borede et lille hul i bedrolleren til ledningen, klippede det formstøbte hanstik af, og monterede et nyt stik efter at have stukket ledningen gennem hullet. Det er ikke nødvendigt, for du kan godt lukke bedrolleren med ledningen i klemme.

Nu har jeg en pænt stor spirekasse med indbygget varme, som er nem at flytte på. Mine potter med frø står nu i en konstant temperatur på 24 grader og i en luftfugtighed på 100%. Spirekassen ser ud til at være effektivt, og den vil sikkert også vise sig at være rigtig god til stiklinger.

OK - min løsning er billig og den ser også billig ud. Så næste gang jeg kan ønske mig en stor gave, vil jeg have den her: Parasene Three-In-One Propagator:



Da jeg alligevel var i sengetøjslageret, købte jeg tre mindre kasser i samme design som bedrollerne. Tre stk. for hundrede kroner. Dem bruger jeg til de frø der kræver lavere temperatur end de 24 grader. En står på den opvarmede spirekasse og holder en temperatur på 20 grader. En anden står i kælderen og holder en temperatur på 18 grader. Endelig har jeg en i skyggen af drivhuset, hvor temperaturen følger udetemperaturen.

Nu er jeg spændt på om jeg har mere held med spiring af de vanskeligste frø end tidligere. Nogle af de frø jeg satte til spiring i begyndelsen af marts er ikke spiret endnu. I alle tilfælde er det svært at styre spiretemperaturen i drivhuset og i drivbænken. Her bliver temperaturen lokalt i spirekasserne op til 35-40 grader når de rammes af solen.

I haven er vore roser begyndt at springe ud. Den første var den tornløse Mne Sancy de Parabére, som dufter helt fantastisk. Madammen er tillige slank og elegant på en måde, der ellers kun kan opleves Paris. Når vi om aftenen sidder og nyder dagens sidste varme i drivhuset (eller lysthuset som vi helst vil kalde det) med udsigt til Mne Sancy de Parabére, er det næsten som at sidde i Paris en lun sommeraften.

 

tirsdag den 15. juni 2010

Hvis Villy var en plante

Lige om lidt er det agurketid, hvor de politiske luftballoner sendes i luften. Så i denne uge skal min blog handle om "havepolitik".
Agurketiden nærmer sig...


Tænk, hvis Villy Søvndal var en haveplante. Hvilken plante ville han mon være? Eller hvad med Pia Kjærsgaard?

Det skulle være to planter, der hurtigt kan vende sig og vokse mod lyset. Præcis som Villy og Pia jagter vælgernes gunst. Længe inden overskrifterne redigeres til dagens nyheder, starter Villy og Pia et kapløb om at komme først i aftenens nyheder med et forslag til løsning af dagens problem. Selv et naturfænomen som den Islandske askesky skal folketinget tage sig af ved at oprette et "vulkanudvalg". I den sag kom Pia først.

Planternes farve er en anden ting. Her er det helt subjektivt hvilken farve, der vælges. Jeg vælger gult til Pia og blakket rød til Villy. Har du andre præferencer, så vælg frit en anden farve.

Med hensyn til jordbund, er Pias plante meget rummelig: Sand, ler, muld, sump - den trives over det hele, men bedst på surbund. Det ses klart på Pias mund - hun ser altid sur og forurettet ud. Dog lader det til, at Pias plante ikke trives så godt på stenbroen. Den vokser bedst i det Wilde West. Og det passer jo godt med, at Pias plante ikke påvirkes af modvind.

Anderledes med Villys plante. Den har det godt mellem asfalt. sten og beton. Og den trives bedst i læ af byens huse og mure, hvor udsynet er lidt begrænset.

Begge planter vækker stærke følelser hos betragteren. Enten kan du lide den, eller også hader du den.

Mit valg af plante til Villys må være noget inden for katostfamilien. Det kunne være en stokrose, f.eks. en lyserød hampstokrose. Planten kan - placeret rigtigt - lyse op, og den strækker sig så meget mod de højere luftlag, at det nogen gange er svært at forstå, hvordan den bevarer forbindelsen til jorden. Og så er der et gammeldags og romantisk skær over stokroserne i kartoffelrækkerne.

  Hamp-stokrose (foto: Biopix)

Det er sværere at finde en plante til Pia. Jeg har længe forestillet mig Pia som en gul fandens mælkebøtte. Men efter hendes seneste svinestreg med et forsøg på at indføre race-hygiejnisk politik ad bagvejen - den med børnepengene, og hendes hurtige retræte, da det viste sig at loven også ville ramme "rene danske" familier, får mig til at vælge stinkende storkenæb, selvom den har en ubestemmelig lyserød farve. (Det må være et tilfældigt sammentræf, at Villys og Pias planter har næsten samme farve!).

  Stinkende storkenæb.

Hvad så med en plante til Helle og Lars.

Helle er nem - hun har selv valgt: En rød langstilket rose. Normalt uddeler Helle storblomstrede og langstilkede røde roser uden thorne. De ser lidt kunstige ud, og på tv, er det umuligt at se om roserne er ægte eller kunstige. Døm selv.

   Gucci-rose.

Lille Lars fra Græsted har jeg meget svært ved at forbinde med en flot blomst. Men i køkkenhaven er der flere gode bud. Jeg hælder mest til pastinak. Let at dyrke, men med en smag de fleste bliver træt af efter få mundfulde. Tillige er den vilde variant af pastinak en af de invasive arter, som i visse områder er ved at overtage grøftekanterne - hvor grøftekanter stadig findes. Alle kan ved selvsyn se, at landbruget efterhånden er så trængt, at selv grøftekanterne pløjes op. Men det passer vist meget godt til Lille Larses syn på naturen. Natur er lig med intensivt opdyrkede marker. Skråt op med fredede orkideer og andet skidt som kommer på tværs af Lille Larses Landbrugspolitik.

  Pastinak - et kulinarisk misfoster.

Endelig er der ferieminister Lene og "Hvad er det nu hun hedder?".
Hvor det var svært at se Lille Lars som en blomst, er der ingen tvivl om at Lenes plante er af den storblomstrende type. En der falmer, næsten inden den er sprunget ud. Og det er en prangende blomst, der blomstrer før feriesæsonen. Den trives godt i ældre proprietærhaver og præstegårdshaver. Og når den blomstrer er det den plante, gæsterne først lægger mærke til, når de træder ind i haven.

Anderledes med "Hvad er det nu hun hedder?". Hendes plante er svær at få øje på. Enten fordi den gemmer sig i mørket under højere vækster, eller fordi den kun blomster i kortere tid ad gangen. Men når den blomstrer, er den oftest ganske køn.

Lenes plante trives bedst blandt andre solitære vækster. Rigtigt placeret kan hendes plante se godt ud, men i de fleste haver er den underligt pågående og akavet.. Mit bud på Lenes plante en storblomstrende rød staude valmue (Papaver orientales)

Ferie-Lene kunne være en Papaver orientales.

Og så var der lige "Hvad er det nu hun hedder?". Hvilken plante passer til hende. Tja, måske en lille forglemmigej. Den passer sig selv - upåagtet af forholdene. Den kan forekomme spredt og sporadisk i haverne, og den vil med bemærkelsesværdig stor sikkerhed dukke op igen og igen. Ja, en forglemmigej må være en passende plante til  "Hvad er det nu hun hedder?".

Hvem er det mon der gemmer sig bag en forglemmigej? 

Hovsa! Jeg glemte lige Enhedslisten. Her er der ingen leder, så det er partiet, jeg associerer med en plante. Men hvilken? Egenlig er enhedslisten ikke en plante, men i stedet gødning. Som en "lort på en laksko".  Som en hofnar lykkes det næsten altid for Enhedslisten at udstille mainstream politikken på en komisk måde. Det er en plante de fleste helst vil være foruden i deres haver, men som andre forguder, som var det verdens frelse. Planten må være en brændenælde. Den bruges til såvel gødning som til lindring  af alverdens plager fra pubertetens bumser til alderdommens skøre negle. Og hvis den findes i mainstream-danskerens staudebed, vil den blive behandlet som en lort på en laksko - på med handsken og få den væk før naboen får øje på den.

 Brændenælden - et vidundermiddel for de troende.

Måske er der basis for et politikerbed i min have. Men så skal jeg også finde plads til Brian Mikkelsen, Berthel Haarder, Birthe Røn, Frank Jensen, Ole Sohn, Johanne Schmidt-Nielsen, Jesper Langballe mf. Det vil være STOR havekunst, at få et sådant bed i harmoni.

PS. Jeg kunne godt bruge lidt hjælp til valg af planter i mit politikerbed. Skriv gerne dit forslag.

PSS. Jeg har stadig masser af frø - er der ingen der vil ha' dem?

(Billederne er lånt fra internettet.)

søndag den 6. juni 2010

Franske fristelser

For tiden frister vore franske anemoner med deres klare satin-farver og sorte blonder. Når jeg er nede på maven for at fotografere dem, er det næsten som at trykke næsen flad mod udstillingsvinduet til en butik med fransk lingeri. Gad egentlig vide, om det er sådanne mandlige fantasier, der har givet anemonerne navnet "fransk anemone"?

 
Anemonerne blev indkøbt sammen med vore mange blomsterløg sidste efterår (se indlægget: Blomsterløg i massevis 1). Der burde være omkring 250 franske anemoner i haven - så mange knolde blev lagt i jorden sidste efterår.Men desværre er det gået hårdt ud over de anemoner, jeg lagde nær huset - de er blevet udsat for håndværkervold og er grundigt trampet ned under den igangværende renovering.

 Men mange franske fristelser har overlevet håndværkerens hårdhændede behandling og herunder følger fotos af nogle af de franske anemoner der fortsat kan ses i udstillingsvinduet.


   
 .