Lige om lidt er det agurketid, hvor de politiske luftballoner sendes i luften. Så i denne uge skal min blog handle om "havepolitik".
Agurketiden nærmer sig...
Tænk, hvis Villy Søvndal var en haveplante. Hvilken plante ville han mon være? Eller hvad med Pia Kjærsgaard?
Det skulle være to planter, der hurtigt kan vende sig og vokse mod lyset. Præcis som Villy og Pia jagter vælgernes gunst. Længe inden overskrifterne redigeres til dagens nyheder, starter Villy og Pia et kapløb om at komme først i aftenens nyheder med et forslag til løsning af dagens problem. Selv et naturfænomen som den Islandske askesky skal folketinget tage sig af ved at oprette et "vulkanudvalg". I den sag kom Pia først.
Planternes farve er en anden ting. Her er det helt subjektivt hvilken farve, der vælges. Jeg vælger gult til Pia og blakket rød til Villy. Har du andre præferencer, så vælg frit en anden farve.
Med hensyn til jordbund, er Pias plante meget rummelig: Sand, ler, muld, sump - den trives over det hele, men bedst på surbund. Det ses klart på Pias mund - hun ser altid sur og forurettet ud. Dog lader det til, at Pias plante ikke trives så godt på stenbroen. Den vokser bedst i det Wilde West. Og det passer jo godt med, at Pias plante ikke påvirkes af modvind.
Anderledes med Villys plante. Den har det godt mellem asfalt. sten og beton. Og den trives bedst i læ af byens huse og mure, hvor udsynet er lidt begrænset.
Begge planter vækker stærke følelser hos betragteren. Enten kan du lide den, eller også hader du den.
Mit valg af plante til Villys må være noget inden for katostfamilien. Det kunne være en stokrose, f.eks. en lyserød hampstokrose. Planten kan - placeret rigtigt - lyse op, og den strækker sig så meget mod de højere luftlag, at det nogen gange er svært at forstå, hvordan den bevarer forbindelsen til jorden. Og så er der et gammeldags og romantisk skær over stokroserne i kartoffelrækkerne.
Hamp-stokrose (foto: Biopix)
Det er sværere at finde en plante til Pia. Jeg har længe forestillet mig Pia som en gul fandens mælkebøtte. Men efter hendes seneste svinestreg med et forsøg på at indføre race-hygiejnisk politik ad bagvejen - den med børnepengene, og hendes hurtige retræte, da det viste sig at loven også ville ramme "rene danske" familier, får mig til at vælge stinkende storkenæb, selvom den har en ubestemmelig lyserød farve. (Det må være et tilfældigt sammentræf, at Villys og Pias planter har næsten samme farve!).
Stinkende storkenæb.
Hvad så med en plante til Helle og Lars.
Helle er nem - hun har selv valgt: En rød langstilket rose. Normalt uddeler Helle storblomstrede og langstilkede røde roser uden thorne. De ser lidt kunstige ud, og på tv, er det umuligt at se om roserne er ægte eller kunstige. Døm selv.
Gucci-rose.
Lille Lars fra Græsted har jeg meget svært ved at forbinde med en flot blomst. Men i køkkenhaven er der flere gode bud. Jeg hælder mest til pastinak. Let at dyrke, men med en smag de fleste bliver træt af efter få mundfulde. Tillige er den vilde variant af pastinak en af de
invasive arter, som i visse områder er ved at overtage grøftekanterne - hvor grøftekanter stadig findes. Alle kan ved selvsyn se, at landbruget efterhånden er så trængt, at selv grøftekanterne pløjes op. Men det passer vist meget godt til Lille Larses syn på naturen. Natur er lig med intensivt opdyrkede marker. Skråt op med
fredede orkideer og andet skidt som kommer på tværs af Lille Larses Landbrugspolitik.
Pastinak - et kulinarisk misfoster.
Endelig er der ferieminister Lene og "Hvad er det nu hun hedder?".
Hvor det var svært at se Lille Lars som en blomst, er der ingen tvivl om at Lenes plante er af den storblomstrende type. En der falmer, næsten inden den er sprunget ud. Og det er en prangende blomst, der blomstrer
før feriesæsonen. Den trives godt i ældre proprietærhaver og præstegårdshaver. Og når den blomstrer er det den plante, gæsterne først lægger mærke til, når de træder ind i haven.
Anderledes med "Hvad er det nu hun hedder?". Hendes plante er svær at få øje på. Enten fordi den gemmer sig i mørket under højere vækster, eller fordi den kun blomster i kortere tid ad gangen. Men når den blomstrer, er den oftest ganske køn.
Lenes plante trives bedst blandt andre solitære vækster. Rigtigt placeret kan hendes plante se godt ud, men i de fleste haver er den underligt pågående og akavet.. Mit bud på Lenes plante en storblomstrende rød staude valmue (Papaver orientales)
Ferie-Lene kunne være en Papaver orientales.
Og så var der lige "Hvad er det nu hun hedder?". Hvilken plante passer til hende. Tja, måske en lille forglemmigej. Den passer sig selv - upåagtet af forholdene. Den kan forekomme spredt og sporadisk i haverne, og den vil med bemærkelsesværdig stor sikkerhed dukke op igen og igen. Ja, en forglemmigej må være en passende plante til "Hvad er det nu hun hedder?".
Hvem er det mon der gemmer sig bag en forglemmigej?
Hovsa! Jeg glemte lige Enhedslisten. Her er der ingen leder, så det er partiet, jeg associerer med en plante. Men hvilken? Egenlig er enhedslisten ikke en plante, men i stedet gødning. Som en "lort på en laksko". Som en hofnar lykkes det næsten altid for Enhedslisten at udstille mainstream politikken på en komisk måde. Det er en plante de fleste helst vil være foruden i deres haver, men som andre forguder, som var det verdens frelse. Planten må være en brændenælde. Den bruges til såvel gødning som til lindring af alverdens plager fra pubertetens bumser til alderdommens skøre negle. Og hvis den findes i mainstream-danskerens staudebed, vil den blive behandlet som en lort på en laksko - på med handsken og få den væk før naboen får øje på den.
Brændenælden - et vidundermiddel for de troende.
Måske er der basis for et politikerbed i min have. Men så skal jeg også finde plads til Brian Mikkelsen, Berthel Haarder, Birthe Røn, Frank Jensen, Ole Sohn, Johanne Schmidt-Nielsen, Jesper Langballe
mf. Det vil være STOR havekunst, at få et sådant bed i harmoni.
PS. Jeg kunne godt bruge lidt hjælp til valg af planter i mit politikerbed. Skriv gerne dit forslag.
PSS. Jeg har stadig
masser af frø - er der ingen der vil ha' dem?
(Billederne er lånt fra internettet.)