Farvene kører med klatten

Sikken en sommer! Haven strutter af farver her sidst i juli. Jeg tog mit kamera en tur i haven og plukkede farver til hele paletten. Klik på billedet for at se det i stort format.

 

Erfaringshaven

Vi har en rosenhave, en skærehave, en urtehave og flere krukkehaver. Og så er vi ved at 
opbygge en erfaringshave.

Krukkehaven med forskellige slags basilikum og kirsebærtomater.

Kan man lære af andres haveerfaringer? Kan man lære af sine egne haveerfaringer?

Valmuer i skærehaven.

Heldigvis kan man det. Jeg kan godt lære af andres erfaringer selvom jeg oftest skal langt ind i emnet, før jeg kan forstå, hvad den erfarne mener. Og egne erfaringer kan det også være svært at holde styr på. Der går jo mindst et år mellem hver gentagelse i erfaringshaven. F.eks. er der et år til næste blomstring for roserne og mange andre sommerblomstrende planter. Og et år er meeeeeget lang tid for min i forvejen overbelastede hukommelse.

Salat, løg, blomsterkarse i urtehaven.

Derfor dette blogindlæg om min erfaringshave. Om et års tid vil jeg vende tilbage til dette indlæg for at se, om erfaringshaven har udviklet sig som forventet.

Rosenhaven.


Her følger seks dårlige erfaringer, som skal rettes/undgås næste år.

1. Hvide roser og hvide klokker går ikke sammen. Dette er blot en af de uheldige plantesammensætninger vi skal have ændret inden vinteren.

 

 Hvide roser og hvide klokker. Lige så utjekket som hvide sokker i sandalerne.

2. Det er ikke altid at den billigste løsning er den bedste. Det gælder også for den dyreste løsning. F.eks. døde alle de billige stauder vi købte på udsalg. Og en dyrt indkøbt blåregn med blomstringsgaranti, ville ikke blomstre her i det første år.

3. Den vilde udgave af ensidig klokke ser køn og uskyldig ud - det er den ikke. Der er en grund til den kaldes havepest. Fjern alle spor af planten inden den udvikler sig. Det samme gælder skvalderkål og snerler.

4. Stol ikke på hukommelsen når nye planter sås eller prikles, eller når frø indsamles. Husk labels, labels og labels. Gerne med navn, dato, højde, farve og blomstringstid.

 Labels skal man ikke spare på.

5. Skærver ser godt ud, men de larmer, når man går på dem - til gene for os selv og for naboen. Derfor er det ikke heldigt, at vi har lagt skærver på den sti vi benytter allermest.

 Skærver støjer - Krunsh, knas, krunsh, knas ...

6. Planter der udplantes for tidligt kommer aldrig i gang. I år var det Zinnia og tomat der led under for tidlig udplantning.

Zinnia er sløve når de udplantes for tidligt.

Og her seks gode erfaringer

1. Roser og pelargonier giver en fantastisk blomstring, når de gødes og vandes rigeligt.

Pelargonie i King Size størrelse - den trives med store mængder af føde og væske.

2. Stauder skal sås fra frø. I år har jeg lavet omkring 20 forskellige stauder  fra frø. I alt ca. 200 staudeplanter er det blevet til. Pris max. 2 kr. pr. plante.

3. Alle planter skal forspires og prikles. De eneste afgrøder, der skal sås direkte på friland er radiser og spinat. Når planterne har en god størrelse inden de plantes ud, får de et kæmpe forspring for ukrudtet, og det er nemt at flytte rundt på planterne indtil de plantes ud.

Stauder fra frø. Bemærk den gennemsigtige opbevaringskasse. Den er suveræn til at forspire og til opbevaring af de forspirede planter.

4. Udvalgte selvsåede planter får lov til at udvikle sig. F.eks. dild, kornblomster, solsikker og californiske valmuer  i staudebedet. De udfylder de huller, der naturligt opstår i bedene.

 Dild i staudebedet.

 Selvsået solsikke.

5. Halvt omsat kompost i rigelige mængder er rigtig godt i urte- og skærehaven. Det holder på vandet og hæmmer spiringen af frøukrudt.

 Nellikerne trives i jord tilsat halvt omsat kompost.

6. Drivbænken. Det er første år jeg har en drivbænk. Den er blevet brugt rigtig flittigt hele forsommeren. Først til salat, siden til priklede planter og senest til de frøformerede stauder som skal i jorden i efteråret.

 Drivbænken - et uundværligt supplement til drivhuset.

Det var et lille kig i min erfaringshave for 2010.

Fruens favoritter

Vores haveamok startede for alvor tidligt sidste forår, hvor fruen ønskede sig en klatrerose til en sydvendt mur. Hun havde lige set Claus Dalby snuse til en rose fra hans balkon, og hun ønskede en lignende oplevelse. Da vi ikke bor ret langt fra rosenplanteskolen i Løve, futtede vi derned for at finde en passende klatrerose til fruen.

  Albertine

Det var tidligt på sæsonen, og vi var de eneste, der var på besøg denne dag. Det var selveste Torben Thim, forfatter og rosenekspert, der var på arbejde denne dag. Han anbefalede rosen Albertine, da den ville være i stand til at løfte sine blomster op i anden sals højde. Vi købte den og tillige Torben Thims bog, Historiske roser.

Derefter gik det stærkt. Inden året var omme, var haven plantet til med mere end 30 forskellige slags roser.

Og de blomstrer lige nu. Hvilken fornøjelse. Hvide, rosa, lyserøde, dybrøde, store, små, duftende, enkle, fyldte, tornede, ikke tornede, klatrende, buskede, vildtvoksende, moderat voksende, remonterende og ikke remonterende - Alle mulige varianter er repræsenteret.

Jeg har samlet en stribe billeder til et lille diasshow som du kan se fra min fotohjemmeside. Klik her for at se et rosendiasshow.

Hakker i hækken 2

Her er det lovede billede af vores ligusterhæk klippet i bedste punkerstil.

Hakker i hækken

Ligusterfacister, kaldte vi i min ungdom de parcelhusejere, der forskansede sig bag høje ligusterhække. Tro mod ungdommens idealer, har jeg stadig en vis aversion mod ligusterhække. Men alligevel har vi 50 meter ligusterhæk langs hele vestsiden af vores have. En grøn Berlinmur så høj som jeg kan nå med den elektriske hækkeklipper holdt i udstrakte arme over hovedet. En mur der skal beskytte os mod nysgerrige blikke og overflødig nabokontakt. En mur jeg ikke vil være foruden. Men dens kantede og retlinjede form, danner en alt for bastant baggrund for vores nye staudebed.

Som du nok har gættet, er forholdet til naboen mod vest lidt køligt - nærmest koldkrigsagtigt. Et begreb som privatlivets fred får først rigtig betydning, når dine grænser overskrides. I vores tilfælde drejer det sig om et særdeles uheldigt placeret køkkenvindue i første sals højde. Et vindue som giver vores nysgerrige nabo mod vest et urimeligt 180 graders indblik i vores have.

I de 18 år vi har boet her, har vi søgt løsninger på problemet, og endelig er vi meget tæt på at have lukket af for naboens kikhul. Ligusterhækken udgør det yderste værn i vores fæstningsværk. Den skal sikre os mod nysgerrighedsangreb i jordhøjde. To meter længere inde i vores have, følger et fire til fem meter højt værn, som skal sikre, at vi er usynlige som et stealth-fly, når naboens radar forsøger at følge vores færd længere inde i haven

Det høje fæstningsværk er endnu ikke færdig udvokset. I sommermåneden kan radaren stadig dække ca. 30 % af vores have og 80 % i vinterhalvåret. Heldigvis er strategiske områder som vores terrasser helt afskærmet af et hegn og en stedsegrøn kristtjørn. Resten af det høje indkiksværn består af en lille allé med fire opstammede rødtjørn, som vi forsøger at forme som en hæk.

Ligusterhækken, som vi er så glade for, blev klippet i dag. Fæstningsværk eller ej - ingen skal kalde mig for ligusterfacist! Derfor blev hækken maltrakteret på det groveste. I bedste graffitistil blev den klippet i svingede former med store hak og små huller. Nu ser vores grønne Berlinmur lidt mindre fascistisk ud. Fruen og jeg er ganske godt tilfredse med resultatet, som kun kan blive bedre og bedre, i takt med at ligusterhækken sender sine grønne skud i ind de mest skamferede områder.

Og bedst af alt: Nu er der en meget mere spændende baggrund for vores staudebed.

Desværre har arbejdet med at klippe hækken givet mig et hekseskud, så jeg er ikke mobil. Derfor ingen billeder. Men jeg lover, at vise billeder af vores antifacistiske ligusterhæk straks jeg er på benene igen.