Aflyst på grund af blæst

Arbejdet i haven og især arbejdet med vores nye havestue er aflyst på grund af den forbandede blæst! Der er ellers rigeligt med udendørs opgaver, jeg kunne gå i gang med - men blæsten gør livet udendørs ganske utåleligt.

  Det er ikke til at tilpasse vinduer i blæsevejr.

Havestuen er ved at tage form. Jeg er nået til vinduerne - og det er i arbejdet med at gøre vinduerne klar, at blæsten er en forbandelse. Vinduerne skal afrenses for gammelt kit og maling. Derefter skal de tilpasses med høvl og slibning inden de knuste ruder kan skiftes. Først da er de klar til den endelige maling.

 Havestuen er placeret højt, så der er en fantastisk udsigt over Kalundborg havn og fjord. Men det er en forblæst arbejdsplads i disse dage.

Hvert vindstød kaster kitstumper, høvlspåner og støv rundt. En god del af skidtet rammer uvilkårligt øjnene. Og selve tilpasningen besværliggøres ved at vinden tager fat i vinduerne, så det er umuligt at klodse dem op så den endelige finjustering kan udføres.

Det er ØV - jeg var ellers godt i gang.

 Jeg giver modstræbende op - vejrlig pga. blæst.

Fruen plukker nye buketter hver dag - og her i blæsevejret bliver de sammensat af de sørgelige rester af kuldsejlede stauder. Heldigvis er der rigeligt med blomster, der nok skal overleve blæsten.

  En "forblæst" buket.

For tiden har vi mange georginer. Forleden aften gik vi en rundtur og mærkede de af dem, som fruen gerne ser i haven igen til næste år. Alle fik et nummer og samtidig tog vi et billede af planten, så vi har en chance for at sammensætte georginebedet på en harmonisk måde frem for at lade tilfældighederne råde.

 Georgine nr. 12 er en frøformeret kaktusvariant.

De sjoveste georginer synes jeg er dem, jeg har formeret fra frø. Ikke at de er de mest prangende og perfekte, men sjove fordi de er så uforudsigelige.

Jeg ser frem til at dette forbandede blæsevejr løjer af ud på aftenen.

Fruens kommentar

Kære blog.

I 2005 var vi en tur i Karen Blixens have. Jeg blev så betaget af alle de flotte blomster, og især hvordan stuerne på museet blev pyntet med blomster fra parken.
So ein Ding muss Ich haben, sagde jeg til husbonden.
Javel, men der skulle lige gå et stykke tid før herren i huset havde udtænkt en plan..
Allan går i tænkeboks, og ved kompromisets kunst er det lykkedes os at skabe en fantastisk have.
Godt det samme, for den utålmodige sjæl jeg er, som helst vil have haven færdig på een sæson er jo lige præcis ikke meningen.
Fornøjelsen består jo  i at se det hele gro, og se vækster der afløser hinanden. Jeg er jo ikke den store plantekender, og derfor har jeg fået forbud mod at luge i de bede, hvor Allan har sat sine udplantningsplanter.
Hvor heldig kan man være! Min største nydelse og metier består i blot at være tilstede i haven og kikke på alle de farver der bryder løs, at dufte til de mange forskellige blomster og planter.
Og ikke mindst plukke buketter, eller blot enkelte enestående blomster til stuerne (lidt ligesom Karen Blixen.
Når det blæser eller regner lidt, er det jo skønt at kunne stte sig i tehuset i læ. Jeg kalder det tehus, hvor Allan rigtig gerne ville bruge det til at dyrke planter, men indtil videre har der været plads til begge formål.

 

Her er baghaven, der er noget af et vildnis, men her står mine elskede georginer. Samt en masse forskellige blomster jeg kan skære til buketter.

Næste projekt, eller snarere sideløbende har jeg overtalt Allan til at bygge en svensk veranda, som beskrevet tidligere i bloggen.

Prøv lige at se med hvilken ildhu og akkuratesse der bliver gået til den-

 Her står vi så.. Handymanden og fruen. Jeg glæder mig til at indrette min romantiske veranda med lyserøde pelargonier og blondegardiner. Foreløbig har handymand lovet den færdig i sommer, ihvertfald til min fødselsdag, -så må vi se om det holder-jeg glæder  mig.

Svendsens mausoleum

Fruens store drøm er at få en havestue - helst magen til den der fandtes i hendes mors barndomshjem. Sådan et ønske kan jeg ikke sidde overhørig.

 Terrassen som den så ud i 1957.  Bemærk de to murede søjler som betondækket hviler på.

Mod øst har vores 99 års gamle hus en lille terrasse, som sikkert er blevet bygget samtidig med huset. Oprindeligt bestod den af et betondæk, som blev understøttet af to murede søjler. Med tiden er søjlerne forvitret, og Svendsen - den forrige ejer af huset - besluttede at gøre noget radikalt ved problemet. Da han samtidig manglede en kartoffelkælder, løste han problemet ved at grave ud under betondækket og støbe et nyt fundament som dels understøttede dækket dels dannede rammen om en kartoffelkælder.

Men den gode Svendsen kunne nok have haft brug for lidt professionel hjælp. Han ville aldrig kunne have ernæret sig som murer! Døm selv.

  Svendsens mausoleum anno 2010 - før renovering.

For at gøre slemt værre, byggede vi for nogle år siden et halvtag over terrassen. Sowetoslum - kaldte fruen det.

Ægte Sowetoslum har vel også en vis charme. (foto fra internettet) 


Nu er det tid at gøre noget radikalt. Efter at have levet med Svendsens mausoleum siden vi overtog ejendommen i 1992, har vi nu sat et større projekt i gang. Betonklodsen skal gemmes væk, Soweto halvtaget er kasseret, og terrassen skal omdannes til en udestue/vinterhave.

Vores gode gamle hus - før renovering. Soweto-slum!

I går gjorde jeg taget færdig, og jeg har en hel god mavefornemmelse i forhold til byggeriet. Der mangler godt nok meget arbejde endnu, men tid har jeg nok af.

 Første fase af arbejdet med en ny havestue handler om at skabe et solidt og retvinklet fundament.

Oprindeligt havde vores hus nogle meget flotte vinduer, men desværre var en stor del af vinduerne skiftet til mere ordinære dannebrogsvinduer af Svendsen. Og vi har så fulgt op på vindueshærværket ved at skifte de resterende vinduerne i huset til samme model. Sorry, men vi har aldrig haft behov for at bruge flere hundrede tusinde kroner på at bringe huset tilbage til det originale udseende.

Vinduerne i den nye udestue er derfor valgt, så de passer i stil til de nye vinduer. Men en pensioneret lærer har ikke råd til at købe nye vinduer til en hel udestue. På Amager findes en fantastisk forretning, Genbyg.dk, der handler med brugte byggematerialer. Her fandt jeg, det jeg skulle bruge. Og for sølle 2800 kr. fik jeg syv vinduer og en dør leveret. Smart, billigt og effektivt. Netop de vinduer jeg købte, kræver ekstra meget arbejde før de kan bruges - derfor den lave pris. Men træ og forarbejdning er i bedste kvalitet, så efter  afrensning, udlusning og maling, vil de være så gode som nye.

De "nye" vinduer...

Jeg har lovet fruen at udestuen er færdig inden sommeren er forbi. Derfor ikke mere denne gang - arbejdet kalder.

Hvad kom først? Hønen eller ægget?

Nu er det sommerfugletid.

Hvis du vil have sommerfugle i haven, skal du bare plante en sommerfuglebusk. Men der er mange andre planter, der er gode til at tiltrække sommerfugle. Mere om det senere.

  Dagpåfugleøje på en sommerfuglebusk. 


Forleden havde vi besøg af en erhversaktiv og meget åndsfrisk gartner som er godt oppe i firserne. I hans unge dage havde han samlet på sommerfugle, og dengang havde han blandt andet fanget svalehaler - en sommerfugl som forsvandt fra det danske landskab engang i halvtredserne.

  Svalehale - Trives i Sverige og i landene syd for grænsen. Forsvundet fra det danske lanskab. (Billede: Wikipedia)

Svalehalen er blot en af flere sommerfugle som er forsvundet i de sidste årtier. Og hvorfor nu det? Det er der nok mange svar på, men det mest oplagte er, at mange af sommerfuglenes levesteder er blevet ødelagt.


Jamen, så lad os plante nogle flere sommerfuglebuske i haverne. Så er den ged barberet.

  Citronsommerfugl på Zinia. Citronsommerfuglen overvintrer som voksen, og er derfor en rigtig forårsbebuder.

Desværre nej. De voksne sommerfuglen indtager kun nektar og honning fra havernes sommerfuglebuske for at skaffe energi nok til at parre sig og lægge æg eller for at have energi til at trække eller overvintre. De fleste sommerfugle dør kort tid efter, at de har lagt æg. Æggene bliver lagt på helt specifikke planter. En sommerfugl er meget kræsen med hensyn til i hvilket miljø den lægger sine æg og dermed hvilket miljø, dens larver skal opfostres i. Hvis værtsplanterne ikke findes inden for en anstændig afstand, uddør sommerfuglearten
simpelthen.

  Haveejernes skræk - planter der bliver ædt af sommerfuglelarver. Men uden sommerfuglelarver ingen sommerfugle.

F.eks. svalehalen.Hvis du er så heldig at se en svalehale i morgen, er det formodentlig et trækkende eksemplar fra Sverige.  Der findes masser af egnede svalehale lokaliteter i Danmark, men de er for små og for få. Svalehalen vil typisk etablere sig i engområder og den er særlig knyttet til en ret almindelig plante: kærsvovlrod. Men siden halvtredserne er engområderne skrumpet, og nu er afstanden mellem de forskellige engområder for stor, og selve områderne er for små.

Et andet eksempel er nældens takvinge, som jeg personligt synes, der er blevet færre af. Ikke at den er udrydningstruet, men i byområderne er brændenælderne, som er denne sommerfugls værtsplante, næsten forsvundet. Vi bymennesker passer haver og parker så godt, at brændenælder ikke har plads, og dermed er der ikke så mange nældens takvinger på vores sommerfuglebuske.

  Nældens takvinge. Er den i tilbagegang, eller er min fornemmelse forkert?

Mange af de udrydningstruede sommerfuglearter er ukendte for de fleste. Og nogle af dem er oven i købet grimme og uanseelige. Her på egnen, på Røsnæs og på Vesterlyng, har vi landets eneste bestand af Fransk Bredpande. Den er lige så grim som navnet - for hvordan kan noget med navnet bredpande være køn? Den er så styg at se på, at et barn kunne finde på at vifte den væk fra sommerfuglebusken, så de "rigtige" sommerfugle kan komme til.

Fransk bredpande - lidt af en øjebæ sammenlignet med de mere spektakulære sommerfugle. (Billede: Wikipedia)

Fransk Bredpande har planten Soløje som værtsplante. Soløje er sjælden i Danmark og de største bestande findes på de tørre sydvendte skrænter på Røsnæs og på Vesterlyngs overdrev. Den dag de to biotoper er ødelagt af f.eks. luftbåren gødning (kendt som lugten af gylle), vil bredpanden også forsvinde fra danmarkskortet. Og det har bredpanden ikke fortjent - og vi mennesker heller ikke. For nok er bredpanden ikke en skønhedsåbenbaring, men den er tegn på, at vi har været i stand til at bevare sjældne og unikke naturtyper for vore efterkommere.

Soløje - Den franske bredpandes fødeplante.

Skal vi i haverne gøre noget for sommerfuglene, er det ikke nok at tiltrække dem med sommerfuglebuske, vi kan også overveje at tillade enkelte værtsplanter i vore haver.

  Lille kålsommerfugl. Kan du undvære en enkelt grønkål til dens larver?

Vi kan f.eks. lade sommerfuglelarver få lov til at mæske sig i udvalgte planter. Mon ikke de fleste kan undvære en enkelt kålplante, et par ærteplanter osv. Larverne formerer sig ikke, så der er ikke den store risiko ved at lade nogle af dem i fred. Og når de har ædt sig tykke og fede forpupper de sig. Planterne vil som regel klare sig efter at have været mål for larvernes sult.

  Lille ildfugl på røllike. Larverne holder af syre og rødknæ.

Her følger nogle forslag til planter der fungerer som værtsplanter, og nogle som tiltrækker sommerfugle fra nær og fjern.


Gode sommerfugleplanter til haven:
Sommerfuglebusk - Buddleia sp.
Lavendel - Lavandula angustifolia
Kæmpejernurt - Verbena bonariensis
Anisisop - Agastache foeniculum
Hjulkrone - Borago officinalis
Honningurt - Phacelia tanacetifolia
Solhat - Echinacea purpurea
Fingerbøl - Digitalis purpurea
Gærde-kartebolle - Dipsacus fullonum
Pragtskær - Liatris spicata
Høj Tidselkugle - Echinops exaltatus
Alle arter af tidsel

Engrandøje på tidsel. Tidslerne er nogle af de bedste sommerfuglemagneter. 


Gode værtsplanter for sommerfuglelarver (prioriteret rækkefølge):
Brændenælde: Nældens takvinge, Admiral, Dagpåfugleøje, Det hvide c, Nældesommerfugl
Græsser (uslået): Almindelig Randøje, Okkergul randøje, Tidselsommerfugl, Stor bredpande
Korsblomster: Kålsommerfugle, Aurora
Tidsler, oksetunge og Katost: Tidselsommerfugl,
Ærteblomstrede planter: Blåfugl
Humle: Det hvide c
Rødknæ og syre: Lille ildfugl

 Aurora på lærkespore.
 

Gode link om sommerfugle og sommerfugleplanter:
Danske Insekter
En hjemmeside med information og salg af frø til sommerfugle og insektplanter.


Lepidopterologisk Forening
Forening for sommerfugleinteresserede.