Nu ved jeg hvordan Noah må have følt det, dengang han byggede sin ark.
Ganske vist er mit havestue-projekt ikke af samme bibelske dimensioner som arken. Men som Noah har jeg arbejdet mod tiden for at få lukket og tætnet havestuen inden syndfloden for alvor kom.
Og gud skal vide, at jeg virkelig føler mig forfulgt af vejrguderne - uanset hvilket verdenshjørne, der leverer dagens uvejr.
Den dag vinduerne skulle monteres, blæste det fra NORD. Og da nordsiden af havestuen stadig havde nogle huller i beklædningen, føg vinden ind og væltede vinduerne. Flere af mine nykittede ruder brast. Heldigvis havde jeg efterhånden fået håndelaget i at skære glas og kitte ruder, så skaderne blev hurtigt udbedret.
Havestuen set fra nord.
Næste gang vejret drillede var da gulvet var lagt. Vinden gik i ØST med masser af regn. Mod øst nåede jeg lige at montere en dør, men jeg nåede ikke at tætne karmen. Vandet blev pustet ind gennem revner og sprækker og truede med at ødelægge mit nylagte gulv. I en helvedes fart og under megen banden måtte jeg kæmpe med at sætte en flagrende presenning op.
Havestuen set fra sydøst.
Da vejret blev godt igen, hastede jeg med at tætne og færdiggøre østsiden af havestuen. Inden jeg var færdig mod øst sendte vinden kaskader af regn fra SYD. Da jeg endnu ikke havde nået at fuge omkring vinduerne, opstod der hurtigt små pytter på det nye, sårbare gulv.
Næste ophold i vejret blev brugt til at fuge og på alle måder gøre hele havestuen vandtæt. Og jeg nåede det - ligesom Noah.
Onsdag aften, rasede vejret og stormen kastede byge efter byge ind fra VEST. Og havestuen holdt stand mod denne syndflod. Ikke en dråbe trængte ind. (Storm over Kalundborg).
Nu kan jeg sidde godt og trygt bag havestuens beskyttende vinduer med en kop the, mens uvejret raser udenfor og fundere over om Noah også tog planter og frø med på arken - Det er ikke nævnt i bibelen (1. Mosebog, kapitel 6-9), hvilket jeg som havemand mener er en alvorlig fodfejl begået af patriarkernes gud.
Min yndlingsplads når jeg holder pause fra arbejdet.
Skulle vi mennesker få brug for en Noahs ark engang i fremtiden, er der et norsk projekt - en frøbank med 500.000 forskellige arter. Du kan læse om denne "planternes ark" her (artikel i ingenøren) og her (projektets website).
Min havestue vil blive min Noahs Ark for mange af de planter, der skal have hjælp til at overvintre. (Bemærk, det er min havestue indtil den er færdigbygget - derefter bliver det fruens havestue).
torsdag den 16. september 2010
torsdag den 2. september 2010
Medicinmandens have
Nogle udtryk er mere tåbelige end andre..
"Du er hvad du spiser" - er nok det mest tåbelige af de udtryk, der er i brug for tiden. Jeg elsker grøntsager, men jeg vil da meget nødig "ende som en grøntsag" ved at spise gulerødder, broccoli, løg og andre gode sager!
Årstidens grøntsager serveret som råkost med hindbær og krydderurter.
Meningen er ellers god nok: Hvis du spiser elendig mad bliver du selv elendig og syg. Dagens nyheder fortæller, at det kan ses på statistikkerne at danskerne spiser sundere end tidligere. Det glæder mig, at statistikken fortæller, at jeg kan spise grøntsager uden forøget risiko for at ende som grøntsag.
Men skulle jeg blive syg, er der masser af hjælp at hente i haven. Helt uden tanke på munkenes og druidernes haver, kan Bergmanns Have sagtens fungere som leverandør til medicinmandens feltapotek. Det fandt jeg ud af forleden. Jeg slog lidt ventetid ihjel med at ose i en boghandel medens fruen så på sko. Der fandt jeg en flot og lækker bog, som jeg måtte have med hjem. "Gamle lægeurter" af Annemette Olesen til 249 kr. (Den kan findes på nettet til 193,75 hos Williamdam.dk).
Vi har giftige planter nok i vores have til at giftmyrde alle borgerne i Ny Kalundborg kommune. Og mon ikke der er nok gift til også at nedsætte befolkningstallet i et par af nabokommunerne. Hvis planterne i haven skulle klassificeres på samme måde som kemikalier, ville jeg kunne præstere flere X'er og adskillige dødningehoveder.
Vi har f.eks. fingerbøl, høsttidløs og juleroser. Druiden Annemette Olesen fraråder os at spise de pågældende planter. Min nysgerrighed var vagt, og jeg søgte på bibliotek.dk for at finde flere bøger om emnet. Og det viser sig at Annemette Olesen har skrevet flere bøger. Bl.a. en bog med titlen "Den giftige have". I den bog beskriver hun mange af de samme planter som i bogen om lægeurter, men dertil har hun fundet plads til flere andre giftigheder. Den giftige have, er ikke i samme lækre kvalitet som Gamle lægeurter.
Derimod er "Politikens bog om Lægeplanter" også en rigtig dejlig bog - masser af tekst og flotte illustrationer. En gedigen bogudgivelse, som jeg må have fat i, selvom det bliver svært - den er udsolgt fra forlaget og kan heller ikke opdrives antikvarisk.
Hvis du prutter eller har dårlig ånde hjælper det at spise dildfrø.
Galnebær, forskellige anemoner, tvebo galdebær, taks, bulmeurt, kristtjørn, eng-brandbæger, bittersød natskygge og rønnebærfrø er nogle af de giftigheder der kan findes i vores have. Dertil kommer et væld af andre planter, der kan helbrede eller lindre så forskellige lidelser som fodsvamp (morgenfrue), hæmorider (vortemælk) og bumser (solhat).
Sure tær kureres med en tur på bare fødder i morgenfruebedet.
Det er et fascinerende emne, men samtidig har jeg lidt berøringsangst, når herbalister bliver alt for troende. En ting er dog sikkert - hvis jeg skal lege medicinmand, bliver det med mine egne planter indsamlet i naturen og i haven. Priserne på naturmedicin er uforskammede høje, præcis som priserne på den medicin vi køber på apoteket. Næst efter bedemand, må apoteker/medicinalproducent være en af de sikreste leveveje i dagens kriseramte Danmark.
Der er ikke store chancer for at pilleproducenten lever under fattigdomsgrænsen.
Næste sæson skal der helt sikkert dyrkes flere planter med helbredende virkninger i haven. Der skal også være plads til de giftige planter. Jeg skal i alle tilfælde dyrke nogle af de planter, der modvirker ælde, gigt og dårlig hukommelse - sæt nu det virker. Vitalitet kan vi ikke få for meget af.

Abonner på:
Indlæg (Atom)