Snydt - igen

I år har jeg snydt den mørke tid. November og december bliver tilbragt i tropiske haver på Sri Lanka. Og det er noget ganske andet end at trækkes med korte dage, kulde, regn, slud og sne.
Men jeg bliver også snydt.

Skorpion holdt i kort sno

Mens jeg går stille og roligt i en botanisk have og fotograferer, bliver jeg antastet af en mand, der vil vise mig noget. Han folder et blad ud, og der sidder en kæmpe skorpion. Den er bundet med en stump snor, der er ført gennem et hul i bladet. Det ser jeg dog ikke før jeg studerer de fotos jeg tager af kræet. Da jeg er færdig med at fotografere, beder manden om penge - det burde jeg have indset, før jeg gik i dialog med ham. Han fik sine penge, og jeg følte mig snydt.

Samme historie har gentaget sig flere gange.

Nogle gange er disse servicemindede personager slet ikke til at slippe af med. De er præcis som telefonsælgere. De bliver ved og ved, selvom om du tydeligt har gjort opmærksom på, at du ikke har brug for den tilbudte service.
F.eks. da jeg skal se et vandfald - en tydeligvis meget fattig mand følger mig på to meters afstand og han er slet ikke til at slippe af med. Ok, han har da peget et par planter ud for mig, så jeg giver ham en dollar. Han kigger på den og og tilkendegiver, at han vil have lokale penge. Fint, jeg finder en seddel som svarer til beløbet frem og tilbyder at bytte. Han tager sedlen, men da jeg rækker hånden frem for at modtage den ubrugelige dollar, er manden væk! Keep the change. Snydt igen.

Men jeg kan også snyde. F.eks. går der nogle gange sport i at holde en telefonsælger beskæftiget så længe som mulig, uden på noget tidspunkt at vise egentlig interesse for produktet. Min rekord er 12 min. - slå den! Samme taktik brugte jeg i den botaniske haves orkidehus. Her stod selvfølgelig også et par plattenslagere, som pegede de orkideer ud som duftede eller som havde særlige navne. Hver gang de pegede en orkide ud, tog jeg billeder af den. Og viste dem billedet - så stod vi lige. Og i den sidste ende tilbragte jeg så lang tid i orkidehuset, at de til sidst opgav mig. Det var ellers tydeligt, at de skiftedes til at våge over mig, så de kunne afkræve mig nogle dollars, når jeg forlod huset.

Den botaniske have er et yndet sted for turtelduer. Der var flere hundrede par. Parkbetjentene prøver at jage dem væk,  fordi børn og andre uskyldige  ikke må se de unge par holde i hånden. Men de var oppe imod stærkere kræfter end de kunne magte. Gid betjentene brugte tid på plattenslagerne i stedet for.

Den botaniske have, som ligger lidt uden for Kandy i det centrale højland, er ellers et besøg værd. Det er regntid nu, så der er ikke så mange blomster, som senere på sæsonen. Men hvilken frodighed. Og som nævnt, tilbragte jeg lang tid i orkidehuset - jeg har aldrig set så mange forskellige orkideer på et sted. Godt nok vidste jeg at orkidefamilien er den mest artrige af alle plantefamilierne, men alligevel - så mange og så forskellige.

Resten af historien får I som billeder. Og -November, december, telefonsælgere og plattenslagere - vogt jer for Bergmann kan også snyde.

En plattenslager tilbød at skræmme de flyvende hunde, hvilket jeg selvfølgelig afslog.

Nogle af hundene fløj en rundtur uden at være skræmt af  plattenslageren.

 Herunder nogle af de flotte orkideer. Een af dem bliver kaldt skorpionen (fortalte en af plattenslagere). Gæt selv hvilken.

Orkideer er også en slags plattenslagere. Ikke nok med at de nasser på en eller flere værtsplanter, de lokker også bestøvende insekter til ved at ligne insekter. Mangen en potent hansommerfugl må føle sig snydt, når den har bedækket et orkide i den tro, at det var en ung smuk sommerfuglemø. Her et kig langt ned i halsen på en orkide.